For lidt over et år siden blev det besluttet, at Danmark som et af de første lande i verden skal have et statskontrolleret klimamærke, som skal hjælpe forbrugerne med at træffe mere klimabevidste valg, når de handler.
Til at udvikle klimamærket blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Fødevarestyrelsen samt repræsentanter fra detailbranchen, fødevarebranchen og forbrugerorganisationer.
Klimamærkets arbejdsgruppe har netop afsluttet deres arbejde, der har resulteret i en rapport, der indeholder konkrete anbefalinger til, hvordan det kommende klimamærke kan indrettes.
Arbejdsgruppen har netop overrakt fødevareminister Jacob Jensen anbefalingerne på en reception.
Ministeren vil nu sammen med ministeriet nærlæse rapportens anbefalinger og i den forbindelse orientere Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om indholdet.
– Der er et udbredt ønske blandt forbrugerne om at spise mere klimabevidst, men det kan være vanskeligt helt at afkode de forskellige produkters klimaaftryk, når man køber ind, udtaler Jacob Jensen.
– Nu vil jeg glæde mig til at dykke ned i anbefalingerne, så vi kan tage det sidste og afgørende skridt i retningen mod at få klimamærket ud i vores dagligvarebutikker og forhåbentlig inspirere andre lande til at kigge i vores retning, udtaler han.
Fiskeriet bakker op
Ole Lundberg Pedersen, der er underdirektør i Danmarks Fiskeriforening, tilslutter sig de anbefalinger, der nu er kommet fra klimaarbejdsgruppen.
– Det er vigtigt, at forbrugeren får et retvisende og letlæseligt udtryk for varens klimapåvirkning. Vi er derfor også glade for og tilfredse med anbefalingen om at anvende den såkaldte L-LCA-tilgang til opgørelse af klimaaftryk, siger Ole Lundberg Pedersen.
– Vi ser frem til etableringen af en offentlig database med fødevarers klimaaftryk, og vi deler arbejdsgruppens anbefaling om, at der skal afsættes ressourcer til videreudvikling af både database og klimamærke. Vi ser gerne, at arbejdsgruppen også får en rolle i dette arbejde, siger han.
Ole Lundberg Pedersen tilføjer, at han gerne havde set et mærke, der også indeholdt sundheds- og ernæringskriterier, men det kunne man ikke nå til enighed om i klimaarbejdsgruppen.
