GEUS (Danmark og Grønlands geologiske undersøgelser) har fået tilladelse til videnskabelige undersøgelser til brug for kortlægning af havbunden i Nordsøen.
Undersøgelserne udføres med skibet Arctic Ocean (længde 39,9 m, bredde 9,45 m, max. dybgang 5,3 m, tonnage 424 tons) som opereres af FOGA ApS, og der planlægges i alt ca. 30 sejldage i perioden 5/5-2023 til 5/6-2023.
Undersøgelserne omfatter indsamling af ca. 4450 km såkaldt shallow-seismik med sparker og subbottom profiler samt multibeam ekkolod og sidescan sonar, som slæbes på/efter skibet i vandoverfladen (op til 150 meter efter skibet). Der benyttes således ikke kraftige airguns/luftkanoner.
Der skal sejles i tre surveyområder – Nordlige Nordsø, Sydlige Nordsø og Vestlige Nordsø. Områderne og de aktuelle seismiske linjer der skal sejles, fremgår af følgende billedmateriale:

Område A Nordlige Nordsø med placering af seismiske linjer (gule stiplede linjer). Energi interesseområder er vist med lilla stiplede polygoner, habitatområder med marsvin som udpegningsgrundlag med rød krydsskravering, fuglebeskyttelsesområder med sort krydsskravering, havstrategiområder med grøn farve og EEZ med rød stiplet linje. Alle områderne er angivet med nummer og der er vist en 5 km minimumafstand med gul farve til habitatområder med marsvin som udpegningsgrundlag og havstrategiområder. Farvede cirkler angiver Novana målestationer.

Område B Sydlige Nordsø med placering af seismiske linjer (gule stiplede linjer). Energi interesseområder er vist med lilla stiplede polygoner, habitatområder med marsvin som udpegningsgrundlag med rød krydsskravering, fuglebe-skyttelsesområder med sort krydsskravering, havstrategiområder med grøn farve og EEZ med rød stiplet linje. Alle områderne er angivet med nummer og der er vist en 5 km minimumafstand med gul farve til habitatområder med marsvin som udpegningsgrundlag og havstrategiområder. Farvede cirkler angiver Novana målestationer.

Område C Vestlige Nordsø med placering af seismiske linjer (gule stiplede linjer). Energi interesseområder er vist med lilla stiplede polygoner, habitatområder med marsvin som udpegningsgrundlag med rød krydsskravering, fuglebe-skyttelsesområder med sort krydsskravering, havstrategiområder med grøn farve og EEZ med rød stiplet linje. Alle områderne er angivet med nummer og der er vist en 5 km minimumafstand med gul farve til habitatområder med marsvin som udpegningsgrundlag og havstrategiområder. Farvede cirkler angiver Novana målestationer og gule stjerner offshore olie- og gasinstallationer.