Dansk Lystfiskeri sender åbent brev til miljøministeren

De danske lystfiskere er også godt trætte af skarven, nu har Dansk Lystfiskeri gjort ministeren opmærksom på fuglens negative betydning

Der er virkelig mange skarver i Danmark – og der kunne helt sikkert godt være flere, men det er der næppe nogen fiskere, som er interesseret i.

I et åbent brev til miljøminister Magnus Heunicke (S) har brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri, der dækker interesserne for producenter af lystfiskergrej, grossister, grejbutikker m.m., nu gjort ministeren opmærksom på, hvor store problemer der følger den store fugl med den endnu større appetit.

I brevet står der:

Skarven spiser vores forretnings-fundament

Kære Magnus Heunicke
Vi henvender os, fordi vi som brancheorganisation for virksomheder, der helt eller delvist har lystfiskeri som indtægtsgrundlag, er stærkt bekymrede for vores fremtid. Vores branche ernæres af en natur i balance, hvor der er sunde fiskebestande i vores vande. En natur, hvor der er fisk nok til, at lystfiskeri fortsat er en meningsfuld fritidsbeskæftigelse for tusindvis af danske og tilrejsende lystfiskere.

Rent geografisk burde Danmark være et naturligt eldorado for lystfiskeri, men er det desværre ikke længere. Der er mangel på fisk, og visse arter er tilmed truede på deres eksistens. De seneste tyve år har vi oplevet store forandringer.

Blandt andet:

  • Lystfiskeri efter kystnære bundlevende arter, som f.eks. torsk og fladfisk, er i store dele af landet blevet formålsløst.
  • Gedde- og aborrefiskeri i brakke vande er i dag en skygge af, hvad det var for blot ti år siden.
  • Lystfiskeri fra båd (turbåde og eget fartøj) i indre danske farvande er hastigt uddøende.
  • Mange danske søer er så fisketomme, at lystfiskere giver op.
  • Lystfiskeri efter bækørred og stalling i danske vandløb er tæt på ikke eksisterende.
  • Kystfiskeri efter havørred, Danmarks mest tilgængelige og mest populære lystfiskerform, er i tilbagegang. Lystfiskere rapporterer om færre og mindre fisk år for år, samt om flere og flere områder, hvorfra ørreden stort set er forsvundet.

Danske farvande er udfordret af flere store miljøproblematikker, hvilket har alvorlige konsekvenser for vores fiskebestande. I denne sammenhæng er skarven en af de helt overvejende faktorer for, at vi fastholdes i denne situation. Det anslås, at en voksen skarv spiser omkring 500 gram fisk om dagen. Antallet af skarv, og fuglenes naturlige og meget effektive jagt på fisk, medvirker til at flere danske fiskebestande er på randen af et kollaps.

Situationen har nu nået et niveau, hvor det danske lystfiskeris fremtid, og dermed vores medlemmers fundament for at drive forretning, er stærkt truet.

Skarven udgør et problem i alle kystnære farvande i Danmark. I alle danske åer. I alle søer – over hele landet. Udfordringerne er veldokumenterede gennem de seneste ti års undersøgelser. Der er ikke længere behov for undersøgelser af effekten af et voksende antal skarv. Der er brug for handling. Derfor henvender vi os.

Sammen med flere andre organisationer har vi netop gennemført projekt Smoltvagt, hvor frivillige lystfiskere over hele landet har stået fysisk vagt ved de mange udsætninger af små havørreder, som blandt andet finansieres af fisketegnsmidlerne – af ren og skær afmagt for at redde fiskene fra skarven. Ved 70 procent af udsætningerne rapporterede de frivillige vagter om tilstedeværelsen af skarv. Projektet fik stor mediebevågenhed, men mennesker som fugleskræmsler bør ikke være vores fremtidige løsning.

Den nuværende forvaltningsplan for skarv, baseret på små lokale tiltag og frivillige kræfter, er helt utilstrækkelig. Der bør tages ansvar fra officielt hold for at redde de truede fiske-bestande.

Dansk Lystfiskeri foreslår at:

  • Der fastsættes en øvre grænse for, hvor mange skarv-ynglepar Danmark og danske fiskebestande kan bære.
  • Der udpeges eksisterende ynglekolonier landet over, hvor et fastsat antal skarv fredes og beskyttes.
  • Alle andre skarvkolonier fjernes, og nye forhindres i at opstå. En opgave Naturstyrelsen må påtage sig.
  • Det muliggøres, at der lokalt og i områder med særligt sårbare fiskebestande kan oprettes Skarv-frie områder, hvor skarven altid kan bortskræmmes eller reguleres.
  • Der fra dansk side aktivt arbejdes politisk for at få fredningen af skarven ophævet indenfor EU.

Vi ønsker at understrege, at vi betragter skarven som en naturlig del af den danske natur, men ikke i de store flokke, som i øjeblikket er en trussel mod de danske fiskebestande. Vi erkender også, at problemstillingen er kompleks, og at der næppe findes hurtige løsninger. Netop derfor opfordrer vi til handling nu. En af danskernes sundeste, mest populære og nemmest tilgængelige fritidsbeskæftigelser, samt hele vores branches fundament, står på spil.

Dansk Lystfiskeri vil meget gerne mødes med dig til en yderligere drøftelse af, hvad vi kan gøre ved udfordringerne. Gerne i samspil med Danmarks Fiskeriforening (DFPO) og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri(FSK-PO), hvis medlemmer ligeledes er stærkt påvirket af skarvens negative effekt på danske fiskebestande.

Med venlig hilsen
Dansk Lystfiskeri Peter Lyngby, formand

Rødspætte-bestanden i Kattegat og Østersøen er eksploderet

De danske fiskere i Kattegat og Østersøen vil højest sandsynligt kunne fange markant flere rødspætter i de kommende år

Rødspætte-bestanden i Kattegat og Østersøen er eksploderet

De danske fiskere i Kattegat og Østersøen vil højest sandsynligt kunne fange markant flere rødspætter...