Det er ingen hemmelighed, at fisk og skaldyr er både velsmagende, klimavenlige og sunde. Ja, selv helt små børn har godt af at få fisk på tallerkenen.
Det skriver Illustreret Videnskab, som har set nærmere på en undersøgelse udgivet af forskere fra Penn State College of Medicine i USA. Studiet har fulgt 142 børn fra fødslen og 18 måneder frem.
Og her opdagede de, at der så ud til at være en sammenhæng mellem indtag af fisk mindst én gang om ugen og så en reduceret risiko for forsinkelser i den neurologiske udvikling.
Fx var børnene mindre tilbøjelige til at udvise forsinkelser i deres motorisk udvikling, at snakke og interagere med andre.