DanFish 2023: De første gør sig klar

Bl.a. Hanstholm Havn er i gang med optakten til fiskerimessen

Der er stadig god tid til oktober 2023, hvor DanFish slår dørene op. 

Men ikke desto mindre så er de første ved at lave de indledende øvelser til den store fiskerimesse. 

Hanstholm Havn oplyser, at de sammen med Thy Erhvervsforum igen i år har en fælles Hanstholm-stand.

– Den attraktive placering på messecenterets scene med en iøjnefaldende synliggørelse af Hanstholm Havn er reserveret, og vi håber, at mange virksomheder er klar til at tage med, så vi sammen kan markedsføre havnen og vise, hvad Hanstholm kan, skriver havnen på sin hjemmeside. 

Vil man gerne være med på Hanstholms fællesstand, så kan man reservere en plads ved at skrive til Berith Holtebo, Hanstholm Havn, på: bho@portofhanstholm.dk med oplysning om, hvor mange m2 man ønsker. Prisen for en stand inkl. opbygning, strøm, inventar og forplejning alle tre dage er 3.200 per m2, og minimum-reservation er 8 m2.

DanFish International løber af stablen hvert andet år. På den seneste messen i 2021 deltog 304 udstillere fra 24 lande og godt 9.500 gæster fra 33 lande. 

Messedagene er i år tirsdag 10. oktober, onsdag 11. oktober og torsdag 12. oktober.
CO2-afgiften får alvorlige konsekvenser for dansk fiskeri

CO2-afgiften vil simpelthen kvæle dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen til TV2, der i dag sætter fokus på, hvad CO2-afgiften kommer til at betyde for...

CO2-afgiften får alvorlige konsekvenser for dansk fiskeri

CO2-afgiften vil simpelthen kvæle dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen til TV2, der i dag sætter...