Sildefabrik indfører adfærdskodeks for artskontrol og vejning

Sildefabrikken Scandic Pelagic har besluttet at lave et adfærdskodeks for videoovervågning af landinger, vejninger og artskontrol

Formålet med udarbejdelsen af et adfærdskodeks for håndtering af vejning, krav om artskontrol samt videoovervågning ved landinger til sildefabrikken er at understrege vigtigheden af troværdighed, sporbarhed og dermed også bæredygtighed.

Det skriver Scandic Pelagic i en pressemeddelelse.

Et Code of Conduct er i sagens natur ikke et krav fra myndighederne, men nærmere en måde at tilslutte sig en standard og en række kriterier ad frivillighedens vej. I vores tilfælde med det sigte at dokumentere troværdigheden i forbindelse med landinger til vores fabrik for på et højere plan at værne om bæredygtigheden i havet ved at kunne dokumentere, hvor meget – og hvad – der bliver fisket op af havets skatkammer, siger CEO i Scandic Pelagic, Johannes Palsson.

– Vi er inspireret af fiskemelsfabrikkerne og har et ønske om at gøre noget lignende for pelagisk konsum. Vi ønsker at signalere for omverdenen, og ikke mindst vores kunder, at vi går forrest i forbindelse med at sikre fuld troværdighed af alt, hvad der landes hos os, siger han. 

 

Ansøgningsrunde om fiskeri af fladfisk i Tyskland er nu åben

Fiskerfartøjer, der er indregistreret i Danmark, kan nu søge om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri af anden fladfisk end rødspætter i tysk farvand i Østersøen...

Ansøgningsrunde om fiskeri af fladfisk i Tyskland er nu åben

Fiskerfartøjer, der er indregistreret i Danmark, kan nu søge om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri af...