Frustration i fiskebranchen: Toldfri sild forsinkes af bureaukrati

På trods af at aftalerne forlængst er forhandlet på plads, så mangler der underskrifter

Arkivfoto

Danske fødevarevirksomheder, for hvem sild spiller en vigtig rolle, står overfor langvarige udfordringer på grund af forsinkede handelsaftaler mellem EU, Norge og Island.

Det skriver Fødevarewatch.

På trods af at aftalerne forlængst er forhandlet på plads, så mangler der underskrifter, hvilket blokerer for toldfri eksport af 28.000 ton sild fra Norge til EU.

Alle venter på en løsning

Forsinkelsen skaber problemer for ikke kun norske producenter, som ser deres sild nærme sig udløbsdatoen – men også danske virksomheder, der mangler råvarer.

Danish Seafood Association har foreslået løsninger, men frustrationen i branchen er stor, da de venter på en midlertidig ordning, der kan tage lang tid at implementere.