JD-Contractor A/S etablerer sig på Thyborøn Havn og vinder initiativpris

Offshore-virksomheden med stor interesse for formidling hyldes af Thyborøn Havn

Foto: Thyborøn Havn

Thyborøn Havns initiativpris 2023 går til JD-Contractor A/S – for de byder nemlig på en perlerække af initiativer i Thyborøn:

De etablerer en ny afdeling, har hjemhavn her til deres store offshore fartøjer og skaber historiske attraktioner, som ikke findes andre steder i verdenen.

Virksomheden JD-Contractor A/S er skabt med vestjysk iværksætteri, når det er bedst. Grundlæggeren af JD-Contractor A/S, Gert Normann Andersen, er en af Danmarks største ildsjæle indenfor undervandshistorie. Den store formidler har i dag trukket sig tilbage fra virksomheden og arbejder dedikeret med en målsætning om at fortælle krigshistorie for at undgå, at historien skal gentage sig. Det foregår i stor stil i Mindeparken og på SeaWar Museet – og måske også et nyt sted.

Gert Normann Andersen og sønnen Rasmus Normann Andersen, der i dag har igangsat store planer med ombygningen af det tidligere Kystcenter i Thyborøn til et nyt museum, som ikke findes noget andet sted. Et stort forlismuseum, der skal italesætte forlis historier om både Titanic, Estonia, Vikingeskibe og meget mere.

– Den iderighed og mængden af initiativer som familien Normann Andersen iværksætter i Thyborøn er helt enestående. Familiens historiske museer er i den grad et udtryk for et ønske om at gøre en forskel for fremtiden. Vi er vidne til noget at det ypperste indenfor iværksætteri og det er med stor glæde, at også denne vinkel anerkendes med dette års initiativpris på Thyborøn Havn, siger havnedirektør Jesper Holt Jensen:

– Stort tillykke med initiativprisen JD-Contractor A/S, Rasmus Normann Andersen og Gert Normann Andersen med frue. Det er en stor fornøjelse at anerkende jeres mange og ganske unikke initiativer!

 

CO2-afgiften får alvorlige konsekvenser for dansk fiskeri

CO2-afgiften vil simpelthen kvæle dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen til TV2, der i dag sætter fokus på, hvad CO2-afgiften kommer til at betyde for...

CO2-afgiften får alvorlige konsekvenser for dansk fiskeri

CO2-afgiften vil simpelthen kvæle dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen til TV2, der i dag sætter...