Gennem de seneste år har der verseret flere udsagn, der påstår, at ålegræs tilbageholder store mængder kulstof og dermed har en afgørende rolle for CO2 balancen og klimaet.
Denne myte er nu helt aflivet af en række centrale danske havforskere, der netop har afholdt en konsensuskonference om emnet.
Ingen permanent begravelse af kulstof
Et af argumenterne har været, at tang og ålegræs optager CO2 ved fotosyntese som alle planter. Derefter skulle ålegræs ophobe organisk kulstof i rodzonen under planterne. Ved at gemme kulstoffet nede i den del af havbunden, hvor der ikke er ilt, skulle kulstoffet ikke blive omsat og kunne dermed ophobe sig i meter-tykke lag.
Mange har omtalt det som en ’permanent begravelse af kulstof’, påpeger forskerne.
– Det er desværre ikke rigtigt. Det organiske stof, som begraves i den iltfrie del af havbunden omsættes af bakterier, der ånder uden ilt. Bakterierne bruger i stedet f.eks. nitrat, sulfat og jern, når de nedbryder organisk stof, forklarer professor Bo Barker Jørgensen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, der har forsket i emnet gennem mere end 40 år.
Når ålegræs nedbrydes, frigives størstedelen af den bundne CO2 igen og planterne vil derfor ikke netto ændre CO2-indholdet i atmosfæren, er konklusionen fra forskerne.
Aarhus Universitet Technical Sciences har udsendt en længere pressemeddelelse om emnet, som i dybden forklarer, hvilen rolle ålegræs har – og ikke har.
