Danmarks Fiskehandlere: Spis stenbiderrogn med god samvittighed

Stenbiderrogn er kommet i mediernes søgelys af de forkerte årsager, og det påvirker salget negativt, lyder det fra Danmarks Fiskehandlere

Danske forbrugere kan nyde stenbiderrogn med god samvittighed, lyder det fra Danmarks Fiskehandlere. Arkivfoto

Stenbiderrogn er kommet i mediernes søgelys af de forkerte årsager. Den danske bestand af stenbidere er faldende, og det har resulteret i, at nogle forbrugere fravælger stenbiderrognen.

Men det er der absolut ingen grund til, lyder det fra organisationen Danmarks Fiskehandlere.

Klaus Anker Jensen, formand for Danmarks Fiskehandlere forsikrer i en pressemeddelelse, at forbrugerne sagtens kan føle sig trygge ved at købe den stenbiderrogn, der i disse uger sælges fra fiskehandlerne, og som er en eftertragtet forårsdelikatesse.

Dansk rogn suppleres med islandsk

Danmarks Fiskehandlere oplyser, at faldende fangster og ny regulering gør, at udbuddet af dansk stenbiderrogn er lille.

“Derfor kan fiskehandlerne tilbyde dansk stenbiderrogn, men delikatessen suppleres med den islandske af slagsen. Her har fiskeriet varet reguleret på fornuftig vis i flere år, og dermed kan de lyserøde rogn nydes med god samvittighed – uanset om de er fra Island eller Danmark”, skriver Danmarks Fiskehandlere.

“Den islandske rogn har samme kvalitet som den danske. Fiskene fanges hver dag, rognen bliver renset og fragtet til Danmark, hvor den er i butikkerne allerede dagen efter,” lyder det videre fra Danmarks Fiskehandlere.

Danmarks Fiskehandlere oplyser, at de bakker op om en form for regulering. Klaus Anker Jensen mener dog, at der samtidig bør kigges på andre årsager til nedgang i bestanden – og ikke kun pả overfiskeri. Her peger fiskehandlerne på den store bestand af sæler som en væsentlig årsag til nedgangen i bestanden af stenbidere.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...