MARTEC etablerer ny maritim uddannelse i Esbjerg i samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole

Nyt maritimt uddannelsestilbud i Esbjerg giver lokale unge mulighed for en hurtig karrierestart til søs

Foto: Martec

Fra august 2025 får unge i Esbjerg mulighed for at tage uddannelsen som ubefaren skibsassistent, når MARTEC i samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg (FMS) lancerer en ny maritim uddannelse i byen.

Dette initiativ er blevet til på baggrund af anbefalinger fra Danske Rederier og med støtte fra Lauritzen Fonden, som ønsker at styrke det maritime udbud i Sydjylland og imødekomme en stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft i offshore- og vindsektoren.

Med den nye uddannelse får lokale unge en attraktiv indgang til en karriere til søs allerede efter et halvt års uddannelse, hvilket er til stor fordel for Esbjerg, som er kendt som et centralt knudepunkt for offshore- og vindindustrien.

Gode praktikmuligheder

Uddannelsen vil finde sted i eksisterende faciliteter, og gennem samarbejdet med FMS sikres en høj kvalitet i undervisningen samt gode praktikmuligheder for de studerende.

Pia Ankerstjerne, direktør for MARTEC, udtaler:

– Vi ser frem til at samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole om at tilbyde ubefaren skibsassistentuddannelsen i Esbjerg. Sammen kan vi skabe et stærkt studiemiljø og spændende muligheder for unge, der ønsker en fremtid inden for søfart.

Lauritzen Fonden støtter projektet økonomisk og bidrager til, at uddannelsen kan begynde i en forsøgsperiode på to år.

Fra august 2025 kan op til 18 studerende per semester starte på uddannelsen, som skal være med til at sikre Esbjerg den nødvendige arbejdskraft til fremtidens blå sektor.

RI 236 Lisbeth Frich: Vi kan da holde skindet på næsen

Hvide Sande-fisker Jens Frichs to fartøjer RI 236 Lisbeth Frich og RI 428 Nordkysten er på fiskeri i Skagerrak, hvor der fiskes jomfruhummere og...

RI 236 Lisbeth Frich: Vi kan da holde skindet på næsen

Hvide Sande-fisker Jens Frichs to fartøjer RI 236 Lisbeth Frich og RI 428 Nordkysten er...