Ny lov stopper udledning af miljøfarligt scrubbervand i dansk farvand

Scrubbervand dannes, når skibes røggas renses med åbne scrubbere, der udleder forurenet vand direkte i havet

Illustration: Miljø- og Ligestillingsministeriet

Fra 1. juli 2025 bliver det forbudt at udlede scrubbervand i dansk territorialfarvand, meddeler miljøminister Magnus Heunicke. Lovforslaget, der fremsættes i Folketinget i dag, skal beskytte havmiljøet mod tungmetaller og tjærestoffer fra skibsfart.

Det skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.

Scrubbervand dannes, når skibes røggas renses med åbne scrubbere, der udleder forurenet vand direkte i havet. Dette har skabt høje koncentrationer af skadelige stoffer som bly og benz(a)pyren i havmiljøet, der ophobes i fødekæden og kan ende på middagsbordet.

Med loven skal skibe overgå til brændstof med lavt svovlindhold eller lukkede scrubbere, hvor affald håndteres i havne.

Forbuddet gælder fra 2025 for åbne scrubbere og 2029 for lukkede. Danmark arbejder desuden for internationale restriktioner i Østersøen og Nordsøen via FN’s Søfartsorganisation.

Flemming takker af hos Hanstholm Fiskeauktion efter 40 år

Efter otte år som auktionsmester og i alt fire årtier hos Hanstholm Fiskeauktion har Flemming Døjholt haft sin sidste arbejdsdag. Nu ser han frem...

Flemming takker af hos Hanstholm Fiskeauktion efter 40 år

Efter otte år som auktionsmester og i alt fire årtier hos Hanstholm Fiskeauktion har Flemming...