Mere klarhed om eksport af norsk produktionslaks til Danmark

De norske laks kan fragtes videre fra Hirtshals uden at komme i konflikt med de gældende regler på området

laks

Arkivfoto

Norsk laks med synlige skader – ofte kaldet produktionslaks – har skabt debat de senere år. Problemet handler både om lakseindustriens omdømme og om særlige norske regler, der forbyder eksport af denne type laks, medmindre den forarbejdes i Norge.

Dog er der en undtagelse for skibet Norwegian Gannet, som sejler laks til Danmark, skriver Fødevarewatch.

Eksport af laks kan fortsætte

Det norske medie ilaks skriver ifølge Fødevarewatch, at der nu er kommet en afklaring omkring eksporten via Norwegian Gannet til Danmark, hvilket er vigtigt for lakseeksportøren Coast Seafood, der ejer det danske selskab Vega Salmon.

Denne afklaring betyder, at de norske laks kan fragtes videre fra Hirtshals uden at komme i konflikt med de gældende regler på området.

Brancheorganisationen Danish Seafood Association har tidligere kritiseret de norske særregler, da de giver norske virksomheder en konkurrencefordel ved at kunne eksportere billigere laks efter forarbejdning i hjemlandet.

Asger Christensen er bekymret over valg af kommissær

Fiskerispørgsmål risikerer at drukne i spørgsmål om miljø, vurderer Asger Christensen

Asger Christensen er bekymret over valg af kommissær

Fiskerispørgsmål risikerer at drukne i spørgsmål om miljø, vurderer Asger Christensen