DanAqua og NordicRAS vender retur til DanFish

Fiskene får selskab af akvakulturen til DanFish International 2025

I 2025 er der fiskerimesse -DanFish International. Foto: AKKC

2025 er DanFish år, og de første spadestik til årets fiskerimesse er nu i gang hos Aalborg Kultur og Kongres Center (AKKC), hvor messen finder sted 7.-9. oktober.

Og i år bliver det også med akvakulturen. NordicRAS-konferencen vender tilbage til Aalborg, og det betyder, at akvakulturmessen, DanAqua, igen bliver en del af den store fiskerimesse.

Første gang de var med var i 2013 og senest i 2017.

Glædeligt gensyn

NordicRAS-konferencen, der arrangeres af DTU Aqua, afholdes hvert andet år, og i år er det 7. gang, den finder sted.

Siden besøget i 2017 har konferencen blandt andet været afholdt i Berlin i 2019 og Tromsø i 2023 – og i år ser de frem til at vende retur til Aalborg.

– Vi er glade for igen at kunne afholde workshoppen i samarbejde med AKKC og parallelt med DanFish. Som arrangør med base ved DTU Aqua i Hirtshals er der mange praktiske fordele ved at afholde workshoppen i Aalborg, og vi sætter ikke mindst stor pris på samarbejdet med AKKC, siger Anne Johanne Tang Dalsgaard, Senior Researcher ved DTU Aqua.

Fokus på akvakultur og bæredygtighed

DanAqua og NordicRAS-konferencen bliver et særskilt område på AKKC’s 1. sal. Her vil danske og internationale indkøbere og leverandører af opdrætningsudstyr – store såvel som små udøvere – inviteres inden for til to dage i akvakulturens tegn.

Selve NordicRAS bliver en lukket konference for inviterede deltagere med fokus på forskningsresultater og praktiske erfaringer om den nyeste udvikling inden for recirkulerende akvakultursystemer (RAS) – en teknologi, der understøtter arbejdet med bæredygtighed i sektoren.

Messeafsnittet, DanAqua, vil derimod være åbent for alle deltagere på DanFish International 2025 med op imod 30 messestande, som udelukkende har fokus på akvakultur og de nyeste teknologier og løsninger inden for hele opdrætssektoren.

L 625 Maritana har sat torske-rekord

Der er vist godt med torsk i Nordsøen i disse dage. I hvert fald har L 265 Maritana haft held i sprøjten

L 625 Maritana har sat torske-rekord

Der er vist godt med torsk i Nordsøen i disse dage. I hvert fald har...