Naboer til Hvidovre Kommune inviterer til dialogkaffe

Hvidovre Kommune ønsker landindvinding i Køge Bugt, nabokommunerne ønsker en marin nationalpark. Det har fået naboerne til at invitere på såkaldt dialogkaffe

Hvidovre Kommune med borgmester Anders Wolf Andresen har droppet projektet med de ni kunstige holme, i stedet vil man nu stormflodssikre ved landindvinding. Foto: Hvidovre Kommune

Hvad skal der ske med Køge Bugt? Det er der heftig diskussion om i de kommuner, der har kyststrækning ud til bugten.

I Hvidovre Kommune har man tidligere udtænkt et avanceret stormflodssikringssystem, som skulle bestå af ni kunstige øer. Det projekt er nu blevet skrinlagt og i stedet vil kommunen så have landindvinding.

Nabokommunerne syd for Hvidovre ønsker at bugten skal være en marin nationalpark og er derfor bekymrede for Hvidovres planer.

De syv sydllige kommuner kalder sig for Køge Bugt Alliancen og består af Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Køge og Stevns, og det er altså dem, der nu har inviteret Hvidovre til såkaldt dialogkaffe for at finde ud af, hvilke visioner som skal være gældende for Køge Bugt.

Med invitationen Køge Bugt Alliancen, at Anders Wolf Andresen (SF), der er borgmester i Hvidovre, vil mødes for at høre om de bekymringer, som Køge Bugt Alliancen har for de nye planer om at etablere et landområde ud for Avedøre Holme.

Hvidovres borgmester er åben for dialogen, men han vil gerne have flere interessenter med til kaffemødet – blandt andet Københavns Kommune, Tårnby Kommune og Dragør Kommune, da de også har kyststrækning ud til Køge Bugt.

– Men tingene skal lige foregå i den rigtige rækkefølge og proces. Eksempelvis skal visionen om projektet lige vedtages i kommunalbestyrelsen i slutningen af måneden. Det må også være rigtigt at jeg og Hvidovre er vært ved den kop kaffe, der følger med når vi mødes, skriver Hvidovre-borgmesteren til Sjællandske Nyheder.

L 625 Maritana har sat torske-rekord

Der er vist godt med torsk i Nordsøen i disse dage. I hvert fald har L 265 Maritana haft held i sprøjten

L 625 Maritana har sat torske-rekord

Der er vist godt med torsk i Nordsøen i disse dage. I hvert fald har...