Fredag, d. 27. juni 2025 blev der holdt eksamensafslutning på MARTEC Skagen, med mange dimittender, gæster og personale tilsted.
Der var tale fra: Frederikshavn Kommune ved Borgmester Karsten Thomsen, Maritim Metal ved Caspar Mose, Søfartsstyrelsen ved Mie Svendsen, forhenværende Forstander for Skagen Skipperskole Jørgen Chr. Jensen samt dimittend Bjørn Westergaard.
MARTEC kunne ønske stort tillykke til et rekordstort antal dimittender, nemlig 65 elever.
Denne flotte fredag kunne 7 Skibsfører – 9 Sætteskippere – 4 Fiskeskipper af 1. grad – 31 Kystskippere – 14 Fiskeskippere af 3. grad modtage deres beviser.
Skolen fortæller, at de er meget stolte over, at mange ønsker en uddannelse på toppen af Danmark, og at de håber, at mange vil vende tilbage for at tage Sætteskipper- eller Skibsførereksamen senere.