13.708 besøgende lagde vejen forbi årets DanFish

Antallet af besøgende steg med syv procent på årets DanFish International. Dermed er besøgskurven knækket efter corona

Årets DanFish blev en succes med besøgende fra hele verden. Foto: Steen T. Sørensen

Aalborg har genlydt af mange forskellige sprog, da verdens største fiskerimesse DanFish International blev afviklet fra den 7.-9. oktober 2025.

Hele 13.708 personer valgte at indløse billet til DanFish-messen, som har været samlingspunkt for branchen med 400 udstillere fra 30 lande.

Det flotte besøgstal er en fremgang på syv procent, og det betyder, at kurven er knækket efter coronapandemien, oplyser Aalborg Kongres- og Kultur Center.

Årets nyheder som for eksempel konferencen NordicRas og den tilknyttede DanAqua-messe med fokus på aquakultur kan være en del af forklaringen på fremgangen.

Danmarks Fiskeriforening har været bredt repræsenteret på DanFish, og de tre dage er blevet brugt til at vedligeholde og skabe netværk, der kan føre til fremtidige handler og samarbejder.

DanFish International blev i år afholdt for 29. gang og vender tilbage den 12.-14. oktober 2027.

Henrik S. Lund: Tunen hører hjemme i dansk farvand

Den blåfinnede tun er tilbage i danske farvande – men Danmark står uden en kvote. Nu vil danske stemmer have del i den værdifulde...

Henrik S. Lund: Tunen hører hjemme i dansk farvand

Den blåfinnede tun er tilbage i danske farvande – men Danmark står uden en kvote....