– Så har vi kastet håndklædet i ringen.
Det skriver Sæby Redningsstation på sin Facebook-side. Årsagen til, at redningsstationen ikke kan sejle ud, er, at der er bræmmer af is over 1000 meter ud.
– Det kan vi ikke sejle i. Vi håber på noget vestenvind, så vi kan blive klar igen. Træls at være meldt ude, skriver de på Facebook.
Til TV2 Nord siger stationsleder Birger Isaksen, at en tur ud gennem isen ville betyde, at de flere gange skulle rense kølesystemet for is, og det vil være for tidskrævende i forhold til en redningsaktion.
Men skulle uheldet alligevel være ude, så er både patruljefartøjer fra Søværnet, Skagen Redningsstation og Læsø Redningsstation klar med assistance.