Da Gert Normann Andersen hørte i nyhederne, at hesterejefiskerne var blevet stoppet af en gammel bekendtgørelse om minefare, var hans første reaktion at ryste på hovedet.
– Jeg tænkte, at der måtte være kommet nye folk ind i Beredskabsstyrelsen, som ikke har viden om miner i havet. Man støder ikke på en gammel mine mere. Der er absolut ingen fare for fiskerne, siger Gert Normann Andersen, som er direktør på Sea War Museum i Thyborøn og ekspert i Første og Anden Verdenskrig.
I danske farvande er der 6000 miner tilbage, som endnu ikke er blevet fjernet. Den sidste mine, som sprang, var tilbage i 1968 i farvandet ud for Gedser, og siden har der været fuldstændig ro.
For mange år i saltholdigt havvand får tænddelene til at tære op, så minen ikke længere kan sprænge, forklarer Normann Andersen.
Forbud er fuldstændig unødvendigt
Selv om fiskerne ikke vil støde på hele miner mere, er det sandsynligt, at de kan finde rester. I det tilfælde anbefaler Gert Normann Andersen, at fiskeren smider den tilbage i havet, afmærker positionen med en bøje og melder det til politiet, så de kan fjerne den. Fiskerne må ikke selv tage minerester med op på havnen.
Eksperten forstår ikke, hvorfor myndighederne ikke har valgt den oplysende vej over for fiskerne.
– Det er fuldstændig unødvendigt med et forbud. I mine ører lyder det som en dårlig undskyldning for at stoppe fiskeriet, men så burde man melde det direkte ud, siger han.
