Opdeling på to ministerier bekymrer fiskeindustrien

Fremover skal fiskeindustrien forholde sig til to ministerier, når branchens udfordringer skal håndteres

Poul Melgaard Jensen, direktør i Danish Seafood Association. Foto: Danish Seafood Association

Fødevare-, Landbrug- og Fiskeriministeriet er blevet nedlagt i forbindelse med dannelsen af den nye regering.

I stedet er fiskerierhvervet kommet under Miljøministeriet og Erhvervsministeriet.

Den nye opdeling kan gøre arbejdet mere kompliceret, lyder det fra Danish Seafood Associations direktør, Poul Melgaard, i et interview med FødevareWatch.

– De største udfordringer, vi står med i branchen, er blevet delt op på to ministerier – og det gør det ikke nemmere for os fremover. Det komplicerer tingene, siger han til mediet.

Fødevareområdet bliver fordelt på fem ressortområder. Fiskeriet placeres primært under den nye miljøminister, Maria Reumert Gjerding (SF), der kommer fra en stilling som præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Ansvaret for fødevaresikkerhed, fødevaresundhed og fødevareforsyning placeres hos erhvervs- og konkurrenceminister Martin Lidegaard (RV).

– Vi er et globalt erhverv, der lever af at importere og eksportere fisk – hvor alle de bagvedliggende opgaver hos myndighederne nu bliver splittet op, og det bliver kompliceret. Det betyder, at vi fremover ikke kan gå til én minister, der ser vores erhverv og udfordringer i en helhed, siger Poul Melgaard.

Fiskere politianmelder myndigheder efter fiskeforbud ved Vadehavet

Bekendtgørelsen, der kan være dødsstødet til hesterejefiskeriet på Rømø, rammer langt bredere end først antaget og har nu kastet en politianmeldelse af sig

Fiskere politianmelder myndigheder efter fiskeforbud ved Vadehavet

Bekendtgørelsen, der kan være dødsstødet til hesterejefiskeriet på Rømø, rammer langt bredere end først antaget...