Ny hjemmeside skal gøre fiskeriforening mere synlig

Nordjyllands Fiskeriforening har lanceret en ny hjemmeside, der skal gøre det lettere for både fiskere, medier og andre interesserede at finde information om foreningen

Formand for Nordjyllands Fiskerforening, Allan Kiilsholm Petersen, glæder sig til at videreudvikle hjemmesiden. Foto: Nordjyllands Fiskeriforening

Siden 1. april har Nordjyllands Fiskeriforening eksisteret. Det skete efter en fusion af fiskeriforeningerne i Skagen og Hirtshals.

I spidsen for den nye forening står Allan Kiilsholm Petersen, som forleden glædeligt lancerede Nordjyllands Fiskeriforenings nye hjemmeside: www.njff.dk.

– Det er jeg rigtig glad for, at vi er nået i mål med, for det er vigtigt, at vi er synlige og får et mere moderne udtryk som fiskeriforening, siger han.

Planen er løbende at udvikle siden i takt med foreningens og fiskernes behov.

Vigtigst er det dog, at det skal være nemt, uanset om du er fisker, et medie eller bare interesseret i Nordjyllands Fiskeriforening, at finde kontaktoplysninger og information om foreningen.

– Derudover kan vi også fortælle historier om os selv, hvad vi lægger vægt på, og hvad vi står for. Der er hjemmesiden et godt sted at komme ud med den slags kommunikation også, siger Allan Kiilsholm Petersen.

De første kommentarer om hjemmesiden er da også allerede tikket ind hos formanden, og indtil videre har de været positive.

– Det gør mig naturligvis glad, for hjemmesiden har været efterspurgt, så nu ser jeg frem til at udvikle siden videre, så den bliver endnu bedre for både fiskere og andre brugere, siger Allan Kiilsholm Petersen.

Læs også:

Marine naturnationalparker skal på finansloven

Regeringen har afsat næsten 70 millioner kroner til to nye marine naturnationalparker i udspillet til den kommende finanslov.

Marine naturnationalparker skal på finansloven

Regeringen har afsat næsten 70 millioner kroner til to nye marine naturnationalparker i udspillet til...