Der var både alvor, grin og kontante svar, da Uffe Tang fra Danmarks Fiskeriforening satte tre markante stemmer stævne i ’monopolet’ under bestyrelsesseminaret i Rebild Bakker.
Jesper Kongsted, tidligere auktionsmester i Hanstholm, Birgit S. Hansen, tidligere borgmester for Socialdemokratiet i Frederikshavn, og Peter Grønkjær, professor i biologi, havde sagt ja tak til at tage stilling til en række dilemmaer, man kan komme ud for i fiskeriet.
Og flere af dilemmaerne ramte direkte ned i den aktuelle debat om fiskeri, regulering og havmiljø.
Skal jeg anmelde kontrolskibet?
Et af dilemmaerne tog udgangspunkt i en fisker, hvis skipper på vej ind mod havnen fik øje på en prik på radaren, uden at der var noget fartøj at se i AIS-systemet. Det viste sig at være kontrolskibet Nordsøen, der havde en gummibåd i vandet, og Nordsøen afviste både at flytte sig og at tænde for AIS’en. Spørgsmålet var: Skal jeg anmelde kontrolskibet for dårligt sømandskab – og risikerer jeg i så fald at få mere kontrol selv?
Peter Grønkjærs melding var klar:
– Anmeld det. De har samme regelsæt som fiskerne. Gør det med ro i maven.
Birgit S. Hansen var enig:
– Anmeld det og nyd følelsen. Ret skal være ret.
Når reglerne opleves som ’hul i hovedet’
Et andet dilemma handlede om fiskere, der oplever nye regler som dårligt gennemtænkte. Problemet er, at kritik af reglerne kan blive opfattet som manglende hensyn til miljøet.
Birgit S. Hansen havde et enkelt råd:
– Tag bladet fra munden.
Hun understregede, at fiskeriet også handler om arbejdspladser, gode råvarer og lærlinge.
For Peter Grønkjær er det legitimt at kæmpe imod regler, man mener er forkerte – men ikke ved at bryde dem.
– Hvis en regel er hul i hovedet, skal man modarbejde det. Men det er kontraproduktivt at prøve at bryde den.
Og ifølge Birgit S. Hansen er det værste, fiskeriet kan gøre at trække sig fra dialogen.
Skal fiskerne forlade Facebook?
De sociale medier blev også taget under behandling.
En fisker bliver vred over negative historier om erhvervet og bruger meget tid på Facebook på at sige fra. Men de hårde debatter skaber konflikter og går ud over humøret. Skal han droppe Facebook-krigene og overlade kommunikationen til andre?
Jesper Kongsted opfordrede til at tage kampen – men sagligt.
– Bliv ikke perfid og personlig og tal ud fra de regler, der er. Det kommer man længst med.
Peter Grønkjær havde en anden tilgang:
– Krigen på Facebook er den længstvarende krig i verden, og den flytter ikke noget.
Hans råd var i stedet at bruge energien på at fortælle de gode historier om fiskeriet.
Sønnen vil være fisker
Et af de mere positive dilemmaer handlede om rekruttering: En far er selv blevet gammel og sur, men sønnen drømmer om at blive fisker. Skal faren bakke ham op?
Her var panelet stort set enige.
– Ja. Der skal nogen ind i erhvervet, lød det fra Birgit S. Hansen, som opfordrede til at finde et godt sted, hvor sønnen kan komme i lære.
Jesper Kongsted pegede på, at de veldrevne virksomheder får brug for unge mennesker i fremtiden.
Og Peter Grønkjær så heller ingen grund til at holde en søn tilbage fra fiskeriet:
– Jeg ville ikke bekymre mig, hvis min dreng ville være fisker.
Skal jeg skyde skarven?
Skarven fik naturligvis også en plads i Monopolet: En fisker er godt træt af skarven. Skal den skræmmes med et vådeskud?
Peter Grønkjær slog fast, at skarven er et reelt problem, men at reglerne skal følges.
Fortæl også, når det går godt
Et sidste dilemma handlede om fiskeriets egen kommunikation: Hvis erhvervet forventer forståelse og hjælp fra omverdenen, har man så også en forpligtelse til at fortælle, når det går godt? Eller risikerer man at skabe misundelse?
Birgit S. Hansen mente, at fiskeriet er blevet bedre til at fortælle de positive historier.
– Kendskab på godt og ondt giver allierede.
Det er ifølge hende vigtigt, at omverdenen får et mere nuanceret billede af fiskeriet – og ikke kun hører om det, når der er problemer.
