Tre nordsjællandske kommuner, Halsnæs, Gribskov og Helsingør, har i 2025 søgt om tilladelse til at indvinde råstoffer fra den østjyske havbund, nærmere bestemt området kaldet Bolsaks ved Samsø. Helt præcist vil de hente 241.000 kubikmeter grus og sten op fra havbunden i et område syd for Samsø. Materialet skal så transporteres godt 150 kilometer østpå, hvor det skal droppes i det sydlige Kattegat og sikre sommerhuse langs den nordsjællandske kyst mod fremtidige stormfloder.
Dette ønske om at fjerne dele af havbunden for at sikre andre kyster har skabt harme i det østjyske, hvor blandt andre Mogens Vollbrecht, fisker med base på Samsø, i lokale medier har kritiseret råstofindvindingen for at dræbe havmiljøet og livet under vandoverfladen.
Permanent forandret miljø
Professor i marinbiologi ved Aarhus Universitet Peter Grønkjær er enig i Mogens Vollbrechts vurdering af, hvad det vil betyde for havmiljøet i det berørte område. Peter Grønkjær forklarer, at grundsubstansen i sagen er, at man vil fjerne nogle naturværdier permanent. Disse naturværdier er ret unikke og kommer ikke bare sådan lige igen.
– Det her er nogle undersøiske landskaber, der stammer tilbage fra istiden. Hvis de skal reetableres, skal man krydse fingre for, at der kommer en ny istid, for det materiale, man vil hente op, er bunker af grus, sten og ral, som er skubbet ned og efterladt af gletsjerne.
– Så når man begynder at skrabe dem væk, får man et permanent forandret miljø, fortæller professor Peter Grønkjær.
Han sammenligner det, der potentielt skal ske under havoverfladen, med, at man fjerner toppen af Mols Bjerge og jævner det ud, da det berørte område reelt set er en banke under vandet.
Skal ske igen og igen og …
Det er ikke kun én enkelt gang, at de nordsjællandske kommuner vil hente råstoffer ved Samsø. I planen for indvindingen af råstofferne, som de tre kommuner har sendt til godkendelse ved Miljøstyrelsen, har de søgt om tilladelse til at indvinde tre millioner kubikmeter. Dog står der, at de vil indvinde 141.000 kubikmeter grus i første omgang. Derefter vil man hente yderligere 100.000 kubikmeter hvert femte år over de næste 50 år.
Det efterlader rigtig mange kubikmeter råstoffer, som kommunerne har søgt om tilladelse til at indvinde, uden at de har planer om at anvende dem i dette projekt.
Peter Grønkjær fortæller, at hvis Miljøstyrelsen godkender ansøgningen, så åbner det op for, at man i forbindelse med andre projekter kan søge om at indvinde de resterende mængder, der ikke er brugt til det oprindelige projekt.
I ansøgningen til Miljøstyrelsen, står der også, at dyre- og planteliv vil få ro til at komme tilbage igen i de mellemliggende perioder på fem år, hvor der ikke indvindes råstoffer i området af de tre kommuner.
Men det er ikke helt så simpelt, som ansøgningen antyder.
– Hvis man kigger på det ud fra et biodiversitetssynspunkt, hvor man vil have et naturligt dyreliv, så når man aldrig til udgangspunktet, da man hele tiden vil nulstille det, når man fjerner lag af havbunden hvert femte år, fortæller Peter Grønkjær og forklarer, at de dyr, der vil kunne reetablere sig, er nogle, som er optimeret til netop det. Selvom der vil være en form for liv, så vil det aldrig være som før, man begyndte at fjerne sten og grus.
Og havbunden vil heller ikke kunne reetablere sig selv og få tilført mere grus og sten via havstrømme i de mellemliggende år, da det som sagt er et unikt landskab, der blev skabt som følge af istiden.
Større risiko for iltsvind
Dyrelivet under havoverfladen vil ikke kun blive berørt af, at noget af havbunden bliver suget op og rykket til et andet sted. For med indvindingen af råstoffer fra området opstår også et nyt problem, som man ikke tidligere har haft i området – iltsvind.
Professor Peter Grønkjær forklarer, at iltsvind vil kunne blive en faktor fremover, da man rykker havbunden længere ned under havoverfladen.
– Det her kommer til at foregå på en banke under havoverfladen, hvor man vil fjerne toppen af denne. I dag er der ikke problemer med iltsvind i det her område, og det er et tilflugtssted for dyr i området i de perioder, hvor der ellers er iltsvind. Men ved at fjerne toppen, så rykker man den nye top længere ned og dermed ind i den vanddybde, hvor man oftere vil opleve iltsvind, fortæller han.
Der kan potentielt fjernes otte meter af toppen af denne havbanke. Ved at fjerne otte meter, så kommer den nye havbund til at være omkring 23 meter under havoverfladen, og dermed risikerer man, at hele området bliver dækket af iltsvind.
– Når man kommer 15-20 meter ned under havoverfladen, så kommer man ned i en dybde, hvor der ofte vil forekomme iltsvind i efteråret. Hvorimod, hvis man er på 15 meter, så er man over det. Så 15 meters dybde er på grænsen for at iltsvind kan blive en faktor, forklarer han.
Peter Grønkjør fortæller, at det område ved Samsø, hvor man vil ændre topografien under havoverfladen, i dag fungerer som en slags “safe space” for det lokale dyreliv, hvor det kan leve uden frygt for iltsvind, da det befinder sig over den kritiske dybdegrænse.
Kan ikke sammenlignes med trawlfiskeri
Det kan være nærliggende at sammenligne med trawlfiskeri, når kritikken falder på råstofindvinding fra havbunden, da begge dele har en bundpåvirkning. Men i dette tilfælde er der stor forskel på netop påvirkningen af havbunden forklarer Peter Grønkjær.
– Hvor et trawl går et par centimeter ned i bunden, så vil det her fjerne mange meter. Man kan så sige, at i de områder, hvor der bliver fisket meget, der bliver bunden kørt over med jævne mellemrum, og der vil effekten være anderledes end i det her tilfælde, hvor man kører over en enkelt gang og lader det stå stille i noget tid, fortæller han.
Peter Grønkjær forklarer, at man aldrig vil kunne komme til at trawle så meget, at man kan tage toppen af en banke.
Men det er heller ikke den eneste ting, der gør, at man ikke helt kan sammenligne trawlfiskeri og råstofindvinding med hinanden i det her tilfælde.
– De her ting, som man er ude efter, altså sten og grus, er af anden type havbund end den, hvor der bliver fisket mest i de danske farvande. Meget af fiskeriet i Kattegat foregår på en blød bund, hvor havbunden lettere reetablerer sig, hvorimod indvindingen vil have en permanent påvirkning på og ændring af havbunden, da den er fast, siger professoren.
Alternativer på vej
De nordsjællandske sommerhusejere har ventet i 13 år, altså siden stormen Bodil åd sig ind på kysten, på at få sikret deres fritidsboliger mod at styrte i havet. Peter Grønkjær fortæller, at hvis disse ejere kunne væbne sig med lidt tålmodighed, så er der ved at blive testet andre løsninger til stormflodssikring, der ikke involverer råstofindvinding og en potentiel biodiversitetskrise.
– Man er ved at lave nogle barriererev. Om de virker, ved jeg ikke noget om. Men jeg ved heller ikke, om den løsning, de har valgt, egentlig har den ønskede effekt.
– Jeg har ikke set undersøgelsen, der er kommet forud for kommunernes ansøgning om stormflodssikring, men der er nogle alternativer på trapperne som er ved at blive testet. Så hvis de kan være lidt tålmodige, så kan vi redde vores allesammens naturværdier, og de kan sikre deres kyst
Peter Grønkjær nævner også som alternativ, at man kan indvinde råstoffer fra dybere områder. For det gør ikke nogen forskel for iltsvindets påvirkning, om man gør det ved 25 eller 28 meters dybde, men det har en påvirkning, når man tager fra toppen af banker, der i dag befinder sig i de iltsvindsfrie zoner.
