Kommunalvalget er vigtigt for havmiljøet og for fiskeriet

Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvem der lokalt forvalter opgaven med at passe på det kystnære havmiljø

Den 18. november skal vi igen til stemmeurnerne, når der afholdes valg til landets byråd og regionsråd. Selvom de store fiskeripolitiske spørgsmål hører til i EU og på Christiansborg, så er kommunalvalget også vigtigt for dansk fiskeri.

For det første er dansk fiskeri afhængigt af, at vi har et sundt og godt havmiljø. For hvis havmiljøet ikke er i balance, får det negative konsekvenser for fiskeriet. Og de danske kommuner spiller en ikke ubetydelig rolle med hensyn til havmiljøet.

Højaktuelt sidder er f.eks. repræsentanter fra landets kommuner i de lokale treparter, der følger af aftalen om den grønne trepart. Den grønne trepart er blevet omtalt som den bedste nyhed for det danske havmiljø nogensinde. Dermed har kommunerne en stor og vigtig opgave her. For det kystnære fiskeri afhænger i høj grad af, at vi får styr på det kystnære havmiljø. Her spiller udledningerne fra land en væsentlig rolle. Derfor er de lokale treparter også vigtige for dansk fiskeri.

Kommunerne spiller ligeledes en ganske direkte rolle i forhold til havmiljøet, for det er dem, der giver tilladelser til aktiviteter, der påvirker havmiljøet, som f.eks. udledning af spildevand. Og når der er overløb fra landets rensningsanlæg, så peger pilen også på kommunerne.

Samlet set løfter landets byråd altså en vigtig opgave, når det gælder at beskytte det kystnære havmiljø, og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvem der forvalter denne opgave lokalt.

Lokalpolitikerne har også en anden vigtig rolle, som man bestemt ikke skal undervurdere betydningen af. Den handler om at råbe landspolitikerne op, når de træffer beslutninger, der truer fiskeriet og dermed bringer lokale arbejdspladser i fare, både til vands til og lands.

Her har vi i fiskeriet haft et særdeles godt samarbejde med de lokale politikere, ikke mindst i Vest- og Nordjylland. I Nordjylland har man ligefrem et netværk for de fiskeriafhængige kommuner i regionen.

Der er under alle omstændigheder store fordele forbundet med, at kommunerne kan tale med én samlet stemme, uanset hvilket parti borgmesteren er medlem af, så de på den måde kan være med til at minde politikerne på Christiansborg om, at fiskeriet fortsat er af afgørende betydning i store dele af landet.

Fiskeridirektører mødtes med EU-kommissær

Direktørerne for DFPO og DPPO mødtes torsdag med EU’s fiskerikommissær Costas Kadis for at drøfte en række fiskeripolitiske emner

Fiskeridirektører mødtes med EU-kommissær

Direktørerne for DFPO og DPPO mødtes torsdag med EU’s fiskerikommissær Costas Kadis for at drøfte...