Når Tobias Falsig træder ombord på HM126 Lilleholm i Hanstholm, kan han mærke skuldrene sænke sig. Han hilser på kammeraterne ombord og glæder sig til at komme ud og fiske. Gør han noget dygtigt, får han det at vide med det samme. ”Det er fanme godt, junior”, siger hans læremestre ofte. En sætning, der betyder mere end de fem ord.
– Når jeg fik det at vide de første gange, blev jeg som en lille dreng, der åbnede julegaver. Det var fedt, for jeg er ikke vant til at få ros på den måde. Det har mest været sådan noget med ’det er godt nok’, fortæller Tobias og henviser til tidligere job, han har haft.
Hurtigt mærkede Tobias, at forholdet blandt mandskabet var tæt og tonen uformel.
– Vi spiser god mad, gerne flæskesteg, for de har fundet ud af, at det er min livret. Vi driller hinanden kærligt, og vi kan tale om alt muligt. Også bekymringer. Vi går ikke rundt og holder falske facader overfor hinanden, fortæller han og fortsætter:
– Jeg har hørt mange forskellige historier om, hvordan det er at være lærling på forskellige både. Det lød som et hårdt miljø. På Lilleholm bliver man behandlet godt og man bliver lært godt op. Jeg blev hurtigt lært op, så jeg ikke bare stod på sidelinjen, og jeg har fået lov at stille spørgsmål uden at blive mødt med sådan et ’hold da op, ved du ikke det’.
Det fedeste er at komme væk
Tobias var ikke i tvivl om, at hans arbejdsplads skulle indstilles til Årets Læreplads. Han sammenligner stemningen ombord med at komme hjem og finde ro efter at haver været gæst ved en fødselsdag med mange fremmede mennesker.
– Det er et trygt sted. Og folkene er meget direkte. Laver jeg en fejl, får jeg det også at vide, så jeg ikke gør den samme dumme ting to gange. Jeg ved altid, hvor jeg har Nicklas, Lasse og Vignir.
Fiskeriet var ikke et fag, Tobias havde tænkt på, før han satte en kammerat af ved Fiskeriskolen i Thyborøn. Det vækkede noget i ham og kort efter fik han tilbudt hyre i Strandby, hvor han prøvede at være på havet i et par dage. Bagefter tog han direkte hjem og tilmeldte sig uddannelsen.
– Det fedeste er at komme væk. Du har ikke en telefon, der ringer hele tiden. Du spekulerer ikke på, hvad der sker derhjemme. Vi fanger hummer – og måske et gammelt anker. Nogle gange fanger vi ikke en skid. Men det er altid spændende, fortæller Tobias, der fik hjælp af personalet på North Sea College til at finde sin læreplads.
Overvandt søsyge med stædighed
De første 14 dage ombord på Lilleholm holdt hårdt. Tobias blev søsyg og måtte kaste op ud over rælingen og tørre bræk af med ærmet. En dag var han så udmattet, at han næsten stod op og sov, og kollegerne måtte sende ham til køjs.
”Er du sikker på, at du kan holde til det?”, spurgte bekymrede familiemedlemmer. Men Tobias ville holde til det. Han overvandt søsygen.
– Jeg overvandt mig selv på grund af min stædighed. Jeg er noget af det stædigste, siger min mor også tit. Folk skal ikke sige ’det kan du ikke’ til mig. Så skal jeg skal nok gøre et forsøg på at modbevise det, fortæller Tobias, der håber på at skulle være fisker de næste mange år ud i fremtiden. Han vil ikke lade sig gå på af udfordringerne og brokkeriet i branchen:
– Mange både bliver hugget op til højre og venstre. Det virker ikke som den sikreste fremtid, men jeg tager en dag ad gangen og finder ud af det. Det har livet lært mig allerede. Jeg glæder mig mest til at få uddannelsen i hus. Det der papir i min hånd. Så kan jeg sige til mig selv: ’Du har fanme gjort det.’
