Statsministeren spurgt ind til manglende ålelicenser

En professor i forfatningsret retter hård kritik af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskere i sagen om de manglende ålelicenser, som nu også er blevet forelagt statsministeren

Sagen om de manglende ålelicenser er blevet forelagt statsminister Mette Frederiksen.

Det er TV 2, som er gået ind i sagen, efter at Danmarks Fiskeriforening ad flere omgange har rejst sagen over for både politikere og embedsværk.

Tv-stationen har bl.a. talt med professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet, Frederik Waage, der retter hård kritik af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for ikke at have udstedt licenserne til de danske ålefiskere, hvilket han kalder ”en fejl”.

Ålefisker Thomas Ditlevsen fra Karrebæksminde medvirker også i artiklen.

– Vi står en måned inde i ålesæsonen og mangler svar. Vi har mistet næsten hele vores indtægt, og vi venter og venter, men har stadig udgifter til firmabil og forsikringer, forklarer han.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar til sagen fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som henviser til ministeriet, der ikke ønsker at kommentere sagen på grund af de igangværende regeringsforhandlinger.

TV 2 har derfor også forsøgt at få en kommentar fra statsministeren, men hun har heller ikke ønsket at kommentere sagen.

Lene kan mærke, når noget går hendes mand på

Lene Dybdahl Møller har aldrig set sig selv som ’græsenke’. For hende er livet med en fisker fyldt med fællesskab, frihed og fisk på...

Lene kan mærke, når noget går hendes mand på

Lene Dybdahl Møller har aldrig set sig selv som ’græsenke’. For hende er livet med...