Søren Gade roser to regeringspolitikere

En socialdemokrat og en politiker fra Moderaterne får pæne ord med på vejen af Venstres fiskeriordfører

Søren Gade (V) var med til generalforsamling i Thyborøn Havns Fiskeriforening. Foto: Svend Boye Thomsen

Venstres fiskeriordfører Søren Gade er langt fra imponeret over regeringens håndtering af fiskeripolitikken denne sommer.

Først måtte hesterejefiskerne gå i land på Rømø og i Esbjerg, fordi myndighederne begyndte at håndhæve en gammel bekendtgørelse om miner fra Anden Verdenskrig.

Dernæst lukkede hele muslingefiskeriet ned i Limfjorden, og muslingefabrikken Vilsund Blue i Nykøbing måtte sende 50 medarbejdere hjem fra arbejde, fordi nye sorteringskrav gjorde det umuligt at håndtere fangsterne.

– Vi har haft to sager hen over sommeren, som med al tydelighed viser, at den nye regering har meget at lære, og som også bærer præg af, at vi har fået en regering, hvor 15 af 16 ministre bor i og omkring København, og kun én bor i Jylland, siger Søren Gade.

– Men man skal også huske at rose. Hvis jeg skal fremhæve en i sagen om muslingefiskeriet, så er det Simon Kollerup (socialdemokrat og valgt i Nordjylland, red.). Han har presset på i sagen og helt sikkert haft sin andel i, at det blev åbnet igen. I sagen om Rømø er der også folk i regeringspartierne, der har gjort en indsats, blandt andre Charlotte Bagge (fiskeriordfører for Moderaterne, red.), siger han.

Moderaterne jubler over løsning for Rømø-fiskerne

Moderaterne glæder sig over løsningen og fremhæver fiskeriets betydning for både lokalsamfund og følgeerhverv

Moderaterne jubler over løsning for Rømø-fiskerne

Moderaterne glæder sig over løsningen og fremhæver fiskeriets betydning for både lokalsamfund og følgeerhverv