Rekordår i Royal Greenland trods corona

Royal Greenland har haft det bedste år i koncernens historie rent omsætnings- og resultatmæssigt

For fiskerikoncernen Royal Greenland blev 2021 det bedste år i koncernens historie, og det på trods af corona-pandemien, der ramte mange andre hårdt.

Omsætningen endte på 5.638 mio. kr., og resultatet før skat blev på 326 mio. kr. Det skriver koncernen i en pressemeddelelse.

Helt fra begyndelsen af corona-pandemien lagde koncernen sig fast på nogle strategier, som har hjulpet dem godt igennem 2021.

– Royal Greenland A/S tog tidligt i 2020 en vigtig beslutning om at fortsætte med at fiske, indhandle, producere og sælge nogenlunde som oprindelig planlagt til trods for pandemiens udfordringer. Denne beslutning har sikret, at koncernen gik ind i 2021 med fuld bemanding både på søen og på land, med kurante og sunde lagre og med velbevarede relationer til leverandører og kunder i hele verden, lyder det fra Mikael Thinghuus, adm. direktør i Royal Greenland, i pressemeddelelsen.

Fiskeriet lander overenskomst med 3F

Ansatte på danske fiskefartøjer kan se frem til endnu bedre arbejdsvilkår, efter at DFPO, DPPO og 3F har indgået aftale om en ny 3-årig...

Fiskeriet lander overenskomst med 3F

Ansatte på danske fiskefartøjer kan se frem til endnu bedre arbejdsvilkår, efter at DFPO, DPPO...