Svenske fiskere i havvind-protest

Havvind truer de svenske fiskere, som ikke føler sig hørt. Derfor demonstrerer de i dag

Foto: Fiskeri Tidende

Sådan lyder opråbet fra de svenske fiskere, der i dag demonstrerer i Göteborg, Varberg og Lomma.

Fiskerne begyndte kl. 10 med at vise deres utilfredshed med de mange vindmøller, som er i støbeskeen.

Bl.a. sagde Sverige her i foråret god for over 100 møller i Kattegat. De svenske fiskeres kritik er især rettet mod den politiske beslutning om etableringen af vindmølleparkerne Kattegat Syd og Galene i Kattegat. Beslutningen betyder, at det i fremtiden vil være svært for svenskerne at drive erhvervsfiskeri i Kattegat. Omkring 50 svenske små virksomheder fratages grundlaget for deres levebrød, og dens svenske regering har ikke meldt noget ud om erstatning, lyder det i en pressemeddelelse fra Sveriges Fiskares Procentorganisation. 

Hele problematikken kunne dog være undgået, hvis man havde inddraget fiskerne. For de svenske fiskere har sådan set ikke noget imod vindmøller. Det handler om placeringen af dem. Mens fiskerne i Danmark og Norge bliver inddraget i placeringen af vindmøller og man forsøger at sikre fiskeriet, mener de svenske fiskere ikke, at det er tilfældet i Sverige. 

– Hvis samfundet vil have vindkraft, så byg vindkraft, men lad være med at bygge havvindmølleparker på de bedste fiskepladser i svensk fiskeri, for så dræber du det professionelle erhvervsfiskeri og den svenske fiskeindustri, siger Peter Ronelöv Olsson, der er formand for Sveriges Fiskares Procentorganisation.

Der er tale om en fredelig demonstration, hvor fiskerne selvfølgelig tager hensyn og følger havets regler.