Royal Greenland har udnævnt ny direktør

Den nye direktør er opvokset i Nuuk og har bl.a. erfaring fra IBM og TCD

Royal Greenland har udnævnt Toke Binzer som ny administrerende direktør med tiltrædelse 1. december 2025.  

Bestyrelsesformand Niels Thomsen udtaler i den forbindelse i en pressemeddelelse:  

– Det er med stor glæde, at Royal Greenland byder Toke Binzer velkommen. Bestyrelsen ser frem til de muligheder, hans erfaring og ledelsesstil vil bringe. Vi deler ambitionerne om høj faglighed, eksekveringskraft og en stærk forankring i Grønland – så jeg ser meget frem til samarbejdet.  

Toke Binzer har erfaring fra internationale koncerner som IBM og TDC, hvor han har arbejdet med komplekse forandrings-og udviklingsopgaver. Det giver ham gode forudsætninger for at lede en global virksomhed som Royal Greenland.  

Samtidig har han senest gennem sin tid som direktør i den grønlandske telekoncern Tusass opbygget et indgående kendskab til grønlandsk erhvervsliv og samfundsforhold.  

Kombinationen af international erfaring og lokal indsigt gør ham særligt egnet til at stå i spidsen for en virksomhed, der både er en international markedsleder og en central samfundsaktør i Grønland, vurderer man hos Royal Greenland.  

Toke Binzer er vokset op i Nuuk og vendte tilbage til byen sammen med sin hustru og to sønner i forbindelse med jobskiftet til Tusass.  

Med sin personlige forankring i Grønland har han en dyb forståelse for Royal Greenlands betydning – både som en af landets største arbejdsgivere og som en central drivkraft i den grønlandske økonomi, skriver Royal Greenland i pressemeddelelsen.  

Hesterejefisker fra Esbjerg: Det her kan blive døden for os

Søren Timmerby har mistet halvdelen af sin omsætning, fordi han ikke må fiske hesterejer. Han forstår ikke, hvordan myndighederne pludselig håndhæver en regel, han...

Hesterejefisker fra Esbjerg: Det her kan blive døden for os

Søren Timmerby har mistet halvdelen af sin omsætning, fordi han ikke må fiske hesterejer. Han...

Det er et totalt chok. Vi har fisket rejer i området i 60 år. Og pludselig vil myndighederne håndhæve en bekendtgørelse, som vi aldrig har hørt om