De pelagiske fiskere på Færøerne må siges at indkassere en ganske hæderlig årsløn. Ifølge det færøske medie KvF, så var den den årlige gennemsnitsløn per person indenfor det pelagiske fiskeri hele 1.369.000 kroner i 2023.
KvF har fremskaffet tallene ved at analysere data fra det færøske statistiske kontor Hagstovan.
Også ombord på Barentshavs-trawlerne er lønnen god. Her var gennemsnitsindkomsten per person 723.200 kroner i 2023.
Lavere indtægter i hjemmeflåden
Den anden del af den færøske bundfiskerflåden – hjemmeflåden – havde en gennemsnitsindkomst på omkring 344.000 kroner årligt i 2023.
Ingen anden erhvervsgren end det pelagiske fiskeri og Barentshavsflåden havde en gennemsnitlig årsløn over 500.000 i 2023, skriver KvF.
Til sammenligning er den gennemsnitlige årsløn i den færøske fremstillingsindustri 277.000 kroner.
Den laveste gennemsnitsindkomst på Færøerne findes indenfor hotel- og restaurationsbranchen. Den var 160.000 kroner i 2023.