Af Peter Skou Dalsgaard og Mathias Kjølhede Møller
I den sidste tid har der været rigtig meget snak om, hvem og hvad en kystfisker er. I den forbindelse er Limfjordens muslingefiskere blevet beskyldt for ikke at være en del af de stolte kystfiskere i Danmark.
Men når man læser, hvordan de “rigtige” kystfiskere (FSK) beskriver en kystfisker, falder vi egentlig ret godt ind under den fane.
Vi er “madpakke fiskere”, forstået sådan, at vi sejler ud om morgen, og er hjemme igen i løbet af samme dag. Altså har korte ture.
Vi ligger spredt ud i Limfjordens små havne. Og bidrager derfor rigtig godt til livet i de små havne. Vi hører tilmed til i samme havne som de østersfiskere, der ønsker gratis adgang til vores fiskeri. Så der vil ikke komme mere liv i nogle havne ved at dele gratis ud af vores dyrekøbte rettigheder.
Om vi driver et brændstof økonomisk fiskeri, det er nok et definitionsspørgsmål. Men de fiskere, der ønsker, og har praktisk mulighed for deltage i vores fiskeri efter hjertemuslinger, sejler alle i “gamle” muslingebåde. Altså både som muslingefiskere har ejet, og sidenhen solgt, til fordel for nybygninger, som er topmoderne, med nye motorer med lavere Co2 udledning og langt bedre brændstoføkonomi.
Og tilmed har der før i tiden været store problemer med stabiliteten på de gamle muslingebåde. Og vi har desværre måtte se flere fiskere gå til pga. dårlig stabilitet. Det er vi ude ovre nu, med de nye både. Skal vi nu til at miste fiskere igen, ved at indføre de gamle både i fiskeriet?
Og sidst men ikke mindst, så går FSK meget op i at bruge miljøskånsomme redskaber, som har, som de selv beskriver det, “minimal eller slet ingen påvirkning af havbunden”. Om vores redskaber er miljøskånsomme eller ej er nok også et definitionsspørgsmål. Men vi har udviklet nye skrabere, som vejer det halve af, hvad de traditionelle gamle skrabere vejer. Og vi gør hele tiden, hvad vi kan for at udvikle på dem. For vi er ikke interesseret i at få fjordbunden med op i skraberen. Vi har interesse i det, der ligger ovenpå bunden. Skulle Limfjordens østersfiskere få adgang til vores hjertemuslinge fiskeri, vil de bruge akkurat de samme redskaber, som vi allerede bruger i dag. Altså er der ingen forskel i den påvirkning, der vil være af bund- og vandmiljø. Blot endnu flere både, der skraber på fjordens bund.
Er det nuværende fiskeri efter hjertemuslinger bæredygtigt?
Hjertemuslingefiskeriet bliver i dag styret af Centralforeningen for Limfjorden. Hvor alle muslingefiskere igennem deres muslingelicens har lov at fange op til 49 vægtprocent hjertemuslinger, af den totale mængde på deres licens. Det er pt tilladt at fange 45 tons muslinger pr licens, pr uge. Ca 40 uger om året.
Hjertemuslingefiskeriet bliver dog kun drevet i ca. 25 uger om året for at opretholde så god en kvalitet som muligt og passe på bestanden. Altså drive det så økonomisk forsvarligt som muligt.
Tilmed fisker vi næsten aldrig fuld kvote i den periode. Som regel fisker vi højest 30 tons i ugen pr. licens. Og her er det så max 49% af de 30 tons der er hjertemuslinger.
Det skal lige siges, at blåmuslingebestanden ikke vil kunne tåle et yderligere fiskepres, end det vi driver på den i dag. Altså kan vi ikke opretholde vores omsætning ved at erstatte vores hjertemuslingefiskeri med blåmuslinger.
Siden hjertemuslingefiskeriet startede for 17 år siden, har der været meget store udsving i bestanden. Det er nu lykkedes at få en bestand, som over de sidste 6 år har været stabil. Dette pga. en meget succesful selvforvaltning af fiskeriet. Vi vurderer løbende bestanden, fra uge til uge, med henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri fremadrettet.
Man kan dog tvivle på, om vi fortsat kan opretholde den fornuftige forvaltning af fiskeriet, hvis der kommer fiskere ind med deres egne licenser, som kan fiske på hjertemuslingerne på tværs af Centralforeningens anbefalinger. Dette kan på ingen måde have noget med bæredygtighed at gøre. Det vil blot blive en omfordeling af rettigheder, fra nogle, der har købt og betalt for rettighederne, til nogle, der gerne vil have adgang uden at skulle betale for det.
En omvendt Robin Hood, idet østersfiskerne i FSK i forvejen har masser andre muligheder.
FSK arbejder blandt andet med fiskeri efter konksnegle og taskekrabber, som østersfiskerne uden problemer kan deltage i. Og med en østerslicens har de også adgang til søstjernefiskeriet, som kan give et pænt bidrag til bådens årlige omsætning. Dette er der dog ikke nogle østersfiskere, der fundet interessant endnu. Mon det er for besværligt?
Til sidst skal det lige gentages, at fiskeriet efter hjertemuslinger faktisk har eksisteret på licens i 17 år nu. Det kan umuligt betegnes som hverken et nyt fiskeri eller fiskeri efter nye arter. For år tilbage så man en fordobling af antal licenser til østersfiskeriet. Dette endte med at østersbestanden blev fisket i bund, og der var i mange år ikke mulighed for at holde omsætning på dette fiskeri med blot én licens. Det må siges at være dårlig forvaltning af østersfiskeriet.
Lad os ikke lave samme fejl med hjertemuslingerne. Men til gengæld passe på det fiskeri vi hver især har.
