RI 28 Lærken: Sildesæsonen er god i Ringkøbing Fjord

Der er godt med sild i fjorden, men en anden art lader vente på sig

– Vi kan ikke sige andet, end at det har været et helt fornuftigt sildefiskeri i år.

Sådan lyder det fra bundgarnsfisker Jørn Lodberg om forårsfiskeriet efter sild i Ringkøbing Fjord.

Han har RI 28 Lærken, som han fisker med fra Tyskerhavnen i Hvide Sande.

Sidste år blev der i alt landet 219 ton sild fra Ringkøbing Fjord. I år er man oppe på godt 290 ton, og Jørn Lodberg håber, at der er sild i fjorden et par uger endnu.

Sildefiskeriet i Ringkøbing Fjord står typisk på fra midten af marts for at toppe i april og maj og slutte i juni.

I slutningen af sildesæsonen plejer der også at komme mange hornfisk i fjorden, men de har indtil videre ladet vente på sig.

Jørn Lodberg fortæller, at han tirsdag i denne uge havde 17 hornfisk mellem 520 kilo sild.

Lene kan mærke, når noget går hendes mand på

Lene Dybdahl Møller har aldrig set sig selv som ’græsenke’. For hende er livet med en fisker fyldt med fællesskab, frihed og fisk på...

Lene kan mærke, når noget går hendes mand på

Lene Dybdahl Møller har aldrig set sig selv som ’græsenke’. For hende er livet med...