HM 424 Westbank: Kan blive hårdt ramt af norsk lukning

Henrik Christensen og HM Westbank venter utålmodigt på adgang til norsk farvand. Inden længe slipper fiskerimulighederne op

I løbet af en uge eller to risikerer Henrik Christensen, som har fartøjet HM 424 Westbank i Hanstholm, at løbe tør for fiskerimuligheder, fordi de danske fiskere er udelukket fra at fiske i norsk farvand.

– Vi løber tør for kvote om halvanden uge, og så ved jeg faktisk ikke, hvad vi skal. Det er en falliterklæring, at EU ikke sætter fødderne i over for Norge. For EU bestemmer selv, hvor lang tid det her skal stå på. Det kan løses på fem minutter ved at stoppe importen af fisk fra Norge, men det tør man ikke, siger Henrik Christensen.

– Det her handler om, at Norge vil være færdig med at sælge torsk oppe fra Barentshavet, og hvis vi skal vente på det, så sker der ikke noget før tidligst midt i marts, siger han.

Henrik Christensen fortæller, at udfordringerne i det nye år kommer i kølvandet på et år, der var mere end almindeligt svært pga. en kombination af højere brændstofpriser og faldende priser på rejer.

– De høje brændstofpriser ødelagde fiskeriet sidste år, og modsat fisk og jomfruhummer så faldt prisen på rejer samtidig – så er det altså mindre spændende, siger han.

Cheminova og andre virksomheder under luppen: Miljøgodkendelser skal revurderes

En ny taskforce vil blive oprettet for at sikre, at virksomheder med direkte spildevandsudledninger er i mål inden udgangen af 2025

Cheminova og andre virksomheder under luppen: Miljøgodkendelser skal revurderes

En ny taskforce vil blive oprettet for at sikre, at virksomheder med direkte spildevandsudledninger er...