– Priserne begge steder var virkelig gode op mod jul

A 357 Hanne Due var op til jul på fiskeri i Skagerrak. Det gik godt, men CO2-afgiften rumsterer i baghovedet

A 357 Hanne Due. Arkivfoto

Lige før jul var trawleren A 357 Hanne Due fra Hals og dens besætning i fuld gang med at fiske det sidste på kvoterne i Skagerrak. Fiskeri Tidende fangede dem til en snak:

Det er Mads Nielsen, der sidder i styrehuset og leder slagets gang, mens bror Mikkel har fået lov til at komme hjem på et velfortjent hvil.

– Vi er tre mand afsted ad gangen. Flokken kører 14 dage ude og 14 dage hjemme. Til gengæld kører mig og Mikkel så 7/7, forklarer Mads og fortæller samtidig, at han sådan set lige har sat sig til rette i stolen og stævnet ud til en uge dedikeret til fiskeriet.

Selvom han kun lige har været ude i halvandet døgns tid, så kan den unge fisker afsløre, at det er et rigtig godt fiskeri derude.

– I går fangede vi 720 kilo hummere og 1100 kilo fisk. Så det var et super godt dagsfiskeri. Om natten fisker vi efter havtasker og blandet fisk, hvilket også går rigtig godt.

De mange jomfruhummere bliver afsat til Læsø Fiskeindustri, mens fiskene bliver solgt i Hirtshals.

– Priserne begge steder er virkelig gode nu her op mod jul. Men det er svært at være helt begejstret for de gode priser, når man hele tiden har i baghovedet, at fra nytår bliver vi ramt af den nye CO2-afgift. Det tager lidt af det sjove ved et godt fiskeri, siger Mads Nielsen.

Bøgsted: Ønsker regeringen i virkeligheden at nedlægge fiskeriet?

Hvorfor er det, at vi ikke ser de nordjyske folkevalgte som Torsten Schack Pedersen, Simon Kollerup og Bjarne Lausten fra regeringspartierne være oppe på...

Bøgsted: Ønsker regeringen i virkeligheden at nedlægge fiskeriet?

Hvorfor er det, at vi ikke ser de nordjyske folkevalgte som Torsten Schack Pedersen, Simon...