VE 234 Trine: Det er et fiskeri som alt andet – det skal lige læres

Lillebælt-fisker Jens Henriksen forsøger sig med fiskeri efter konksnegle i tejner

Lillebælt-fisker Jens Henriksen er ikke bange for at prøve noget nyt. Det seneste, han har kastet sig ud i, er fiskeri efter konksnegle med tejner.

– Vi var ude at røgte tejnerne for første gang i går. Vi havde lige over 100 kilo i 200 tejner.  Det var meget forskelligt, hvor meget der var i tejnerne. Nogle steder var der slet ingen. Vi skal lige finde ud af, hvor de er henne. Det er et fiskeri som alt andet – det skal lige læres, siger Jens Henriksen, der sammen med sin far fisker med fartøjet VE 234 Trine.

Dertil kommer, at sneglene yngler for tiden og derfor ikke tager føde til sig, hvilket også gør dem svære at fange.

– Det er lavsæson for os i det hele taget, så det meste af tiden går med at klargøre grejet og jollen. Vi forsøgte at fange strandkrabber hen over vinteren, men det gik ikke ret godt, for de går i dvale om vinteren, siger Jens Henriksen.

– Planen for i år er, at vi skal fiske konksnegle, sorthummere og strandkrabber, så lige nu går vi mest og venter på, at sneglene bliver færdige med at yngle, og at vandet bliver lidt varmere, så strandkrabberne og hummerne bliver aktive, siger han.

Ny bestyrelse valgt i Bønnerup

På grund af uenigheder i Bønnerup Fiskeriforening har der været ekstraordinær generalforsamling

Ny bestyrelse valgt i Bønnerup

På grund af uenigheder i Bønnerup Fiskeriforening har der været ekstraordinær generalforsamling