Ændring af vilkårene for tobisfiskeri på rationsvilkår

Fiskeristyrelsen har udsendt Bilag 6-meddelelse om ændring af vilkår gældende for tobisfiskeri på rationsvilkår

Arkivfoto

Fiskeristyrelsen har udsendt følgende Bilag 6-meddelels om ændring af vilkår gældende for tobisfiskeri på rationsvilkår i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i forvaltningsområde 1r, 2r og 3r (EU Zone):

Den i bilag 6 meddelelse nr. 12 af 26. marts 2020 fastsatte mængde på i alt 7.500 tons der maksimalt kan fiskes i områderne 1r, 2r og 3r (EU zone) i perioden fra 1. april til 1. maj 2020 ophæves, således at der i perioden fra den 1. april til og med 31. juli kan fiskes inden for den til rationsfiskeri afsatte mængde på 15.000 tons.

Fartøjer, der deltager i rationsfiskeriet efter tobis, kan ikke leje eller indbytte årsmængder af IOK-tobis, så længe der er åbent for rationsfiskeri efter tobis.

Dog kan en fartøjsejer til enhver tid framelde tilladelsen til rationsfiskeri efter tobis med henblik på at leje årsmængder af IOK-tobis. Efter overførsel af IOK-årsmængder af tobis til et fartøj, kan fartøjsejeren ikke med det pågældende fartøj efterfølgende tildeles tilladelse til rationsfiskeri af tobis i indeværende sæson.

Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2019, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 23. april 2020 og er gældende til og med 31. december 2020 med mindre andet meddeles.

Lene kan mærke, når noget går hendes mand på

Lene Dybdahl Møller har aldrig set sig selv som ’græsenke’. For hende er livet med en fisker fyldt med fællesskab, frihed og fisk på...

Lene kan mærke, når noget går hendes mand på

Lene Dybdahl Møller har aldrig set sig selv som ’græsenke’. For hende er livet med...