Som følge af corona-krisen har et enigt forretningsudvalg i Danmarks Fiskeriforening fulgt en indstilling fra jomfruhummerudvalget om et begrænset fiskeri af jomfruhummer i uge 19.
Det betyder, at det fra 4. maj 2020 kl. 00:01 til søndag 10. maj 2020 kl. 23.59 anbefales maksimalt at lande følgende rationer:
Fartøjer under 12 m:
- 500 kg store jomfruhummere
- 150 kg små jomfruhummere
Fartøjer over 12 m og under 19 m:
- 750 kg store jomfruhummere
- 225 kg små jomfruhummere
Fartøjer over 19 m:
- 1.000 kg store jomfruhummere
- 300 kg små jomfruhummere
Der er altså tale om samme rationer som i uge 17 og uge 18.
Rationerne gælder for alle, og det er fortsat op til fiskerne selv at planlægge og udføre fiskeriet. Der henvises til vejledninger vedr. fiskedage, kvalitet og spredning af landinger, som fremgår af tidligere anbefalinger af rationer.
Jomfruhummerudvalget træder sammen igen onsdag 6. maj 2020 for at komme med en indstilling til Danmarks Fiskeriforening om fiskeriet i uge 20.