23. December – Jomfruhummeren et kulinarisk vidunder

Det er lillejuleaftensdag, og derfor smækker vi nu kronprinsen af dansk fiskeri på bordet

Det er dagen før den helt store fest. Og netop derfor smækker vi idag kronprinsen af dansk fiskeri på bordet. Jomfruhummeren.

Jomfruhummeren er faktisk en af de allervigtigste arter, som vi har i dansk fiskeri, og så er det i tillæg en himmelsk mundfuld uden sammenligning. Den gør det godt hele året rundt, og en hjemmelavet hummerbisque er en sikker vinder hos de fleste. Skal du imponere til nytår, så er hummerbisque – det rigtige valg. Er du den ambitiøse type i et køkken, så foreslår vi, at du laver en lille jomfruhummer-tapas med flere forskellige retter med hummer. Der er ingen grund til at holde igen, for smagen og konsistensen på en jomfruhummer er i en klasse for sig.

Jomfruhummeren er dog ikke blot en af de allerstørste kulinariske skatte, som de danske farvande kan byde på, jomfruhummeren bidrager også med rigtig mange arbejdspladser i Danmark. Størstedelen af de hummere, der fanges i Danmark, fanges i Kattegat og i Skagerak, og det nyder små lokalsamfund som Læsø, Strandby og Gilleleje stor gavn af. Der er faktisk mange gode grunde til, at du skal have jomfruhummer på menuen derhjemme. Ikke bare nytårsaften, men hele året rundt.

Vi har fundet en opskrift på en hummerbisque hos fiskerkonens opskrifter, der uden tvivl vil få mundvandet til at løbe på dine gæster.
Glædelig lillejuleaftensdag….. 

http://fn261-stjerne.dk/hummerbisque/

Bestyrelsen gik ’helt i fisk’ på Arla Fondens madlejr

7000 fisk er havnet på madlejr for skolebørn som den direkte effekt af Danmarks Fiskeriforenings partnerskab med Arla Fonden de seneste tre år. Bestyrelsen...

Bestyrelsen gik ’helt i fisk’ på Arla Fondens madlejr

7000 fisk er havnet på madlejr for skolebørn som den direkte effekt af Danmarks Fiskeriforenings...