4. december – Hesterejen er en overset delikatesse

Det er de færreste danskere der har smagt en hestereje, og det er synd og skam

I dag skal vi fortælle dig om endnu et lille gastronomisk vidunder, som du måske slet ikke vidste eksisterede. Vi skal fortælle dig om hesterejen. Hesterejen er en lille reje, der findes i langt de fleste danske farvande. Den trives allerbedst i lavvandede områder, hvor der er sandbund. Netop derfor er Vadehavet et oplagt sted at fiske efter hesterejer, og i Rømø Havn landes der stort set ikke andet end hesterejer.

Trods det faktum at der faktisk fanges rigtigt mange hesterejer i de danske farvande, så er hesterejer ikke en særlig kendt delikatesse hos de danske forbrugere. Og det er synd og skam! For i den lille reje gemmer der sig en stor smagsoplevelse. I Holland og Belgien derimod er hesterejen en velkendt delikatesse. Derfor kommer vi med en lille opfordring: Næste gang du besøger Vadehavsområdet, bør du unde dig selv en rejemad med hesterejer. Kan du ikke lige finde rejen på spisekortet, så kan vi give dig bonusinfo om, at rejen også er kendt under navnet Rømøreje eller Vadehavsreje.

 

https://cookpad.com/dk/opskrifter/6066917-hjemmekogt-romorejer-ogsa-kaldet-hesterejer

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet...