De efterhånden velkendte gule blokke med sporbarhedssedler har gennemgået en opdatering efter dialog med flere samarbejdspartnere, som har brugt den.
Som noget nyt findes den gule seddel nu i både en digital version som kan hentes på DFPO´s hjemmeside samt i den mere velkendte fysiske gule blok.
Derudover har sedlen fået følgende opdateringer i forhold til den gamle version:
- Afkrydsningsfelt til: ”Har fartøjet licens-900 til søpakning?” er tilføjet
- Feltet til logbogsnummer er gjort større, så det er lettere at skrive i ombord på fartøjer i bevægelse
- Afkrydsningsfelter for farvand og økonomisk zone er kombineret, så det er lettere at krydse korrekt af samt at aflæse dette korrekt.
DFPO stiller den gule sporbarhedsseddel til rådighed som en service for vore medlemmer.
De gule blokke kan rekvireres via to lagre; et ved DFPO i Taulov og et ved Hirtshals Fiskeriforening.
Du kan finde den digitale version på DFPO’s hjemmeside ved at trykke her
Her kan man skrive direkte i sedlen på sin computer og efterfølgende printe den ud.