Fortsæt til indhold
  • Kontakt redaktionen
  • Bliv abonnent
  • Bliv annoncør
  • Nyhedsbrev
Fiskeri TidendeFiskeri Tidende
  • fiskeritidende

    Søg i kategorier

    © Fiskeritidende 2026 - All rights reserved

  • Gå til e-avis
  • fiskeritidende

    Søg i kategorier

    © Fiskeritidende 2026 - All rights reserved

  • Menu
  • Nyheder
  • Fiskeri
  • Debat
  • Fiskerisektoren
  • Verden
  • fiskeritidende TV
Fiskeri

Forsøgsfiskeri efter tunge med frit redskabsvalg og elektronisk monitorering

Aftalen om fase 2 af kameraprojektet lovede forsøgsfiskeri med friere redskabsvalg. Nu kan der ansøges om at være med

Avatar photo
af Redaktionen

30 aug 2022

Det er nu muligt at ansøge om at blive en del af et forsøgsfiskeri efter tunge.

Et forsøgsfiskeri, som udspringer af den aftale om kameraprojektets fase 2, som Danmarks Fiskeriforening og fiskeriminister Rasmus Prehn nåede til enighed om. 

I aftalen blev fiskerne bl.a. lovet, at der ville komme forsøgsfiskeri med et mere frit redskabsvalg for kamerafartøjerne. Et punkt, som har været meget vigtigt for Danmarks Fiskeriforening og fiskerne – og nu er det altså på vej. 

 

Frit redskabsvalg giver flere tunger?

DTU Aqua vil i et videnskabeligt samarbejde med Danmarks Fiskeriforening lave et videnskabeligt forsøgsfiskeri efter tunge i samarbejde med lokale trawlfiskere i Kattegat.

Formålet er at undersøge, om der er nogle af de nuværende tekniske regler, som ved et fuldt dokumenteret fiskeri bliver overflødiggjort.

Mere specifikt vil projektet undersøge, om man kan få en bedre udnyttelse af tungebestanden vha. frit redskabsvalg, i et fuldt dokumenteret fiskeri med CCTV.

Projektet åbner derved for muligheden for at anvende andre selektivitetsanordninger, end dem, der er beskrevet i EU-forordningen om tekniske foranstaltninger i fiskeriet, forordning 2019/1241.

Det er muligt for 6 trawlfartøjer at deltage i projektet. De deltagende fartøjer skal selv sørge for at dække deres tungefangst og eventuelle bifangster under fiskeriet, i form af egen kvote til de pågældende arter, eller alternativt at leje sig på plads efterfølgende.

Kameraer (CCTV) og installation af disse bliver betalt af projektet.

 

Forsøget

Ved udførelse af forsøgsfiskeriet kan man fiske i Kattegat (ICES-område 3aS) i dansk og svensk farvand indtil 12 sømil fra den svenske kyst. Her kan man enten benytte et af de i øjeblikket lovlige redskaber eller benytte et andet redskab, for at vurdere, om dette kan give en bedre fangstsammensætning (bedre fangsteffektiviteten for målarten (tunge), men en lav fangstbarhed for bifangstarter, såsom torsk).

For at sikre, at der opnås bedst mulig viden omkring fiskeriudøvelsen, variationen i denne, områderne hvor fiskeriet foregår samt bifangstprofilen, vil de deltagende fartøjer skulle have CCTV kameraer installeret om bord. Desuden har DTU Aqua udarbejdet en protokol, som de deltagende fartøjer skal udtage biologprøver efter. Forsøgsprotokollen er vedlagt som bilag 1. Optagelserne fra CCTV vil blive gjort tilgængelige for Fiskeristyrelsen og DTU Aqua.

Der vil på udvalgte fangstrejser deltage observatører fra DTU Aqua ombord på fartøjerne.

 

Forventede resultater

DTU Aqua forventer, at opnå følgende resultater på baggrund af forsøgsfiskeriet:

Beskrivelse af hvorvidt man kan få en bedre udnyttelse at tungebestanden vha. frit redskabsvalg i et fuldt dokumenteret fiskeri.

Krav til de deltagende fartøjer:

  • Forsøgsperioden er fra 1. oktober 2022 til 31. marts 2023.   
  • Hvert trawlfartøj får monteret CCTV kamera, der skal være tændt så længe, der fiskes i ICES område 3aS. Det er projektet, der betaler kameraer samt installation af disse.
  • Fartøjerne skal følge de aftaler, der er indgået med DTU Aqua og Fiskeristyrelsen, samt den tilladelse, der bliver udstedt til fartøjet.
  • Fartøjerne skal følge den forsøgsprotokol, som DTU Aqua har udarbejdet (bilag 1).
  • Fartøjet skal have mulighed for at have observatører ombord på udvalgte fangstrejser.
  • Fartøjerne sørger selv for at dække tungekvote og eventuelle bifangster under fiskeriet ved selv at have kvote til de pågældende arter, eller leje sig på plads efterfølgende.
  • Trawlfartøjerne skal have tidligere erfaring med målrettet fiskeri efter tunger.
  • Fartøjet skal følge de gældende regler for landing og registrering af fangst i E-log.

 

Hvis du er interesseret i at deltage i forsøget med dit fartøj, skal du udfylde og indsende tro og love-erklæringen (bilag 4.1 i ansøgningsskemaet) på mail til jpfe@aqua.dtu.dk med Fiskeristyrelsen (forsoegsfiskeri@fiskeristyrelsen.dk) i kopi.

Find tro og love-erklæringen samt forsøgsprotokol på denne side

Mailens emnefelt, skal udfyldes således ”Forsøgsfiskeri efter tunge med frit redskabsvalg og elektronisk monitorering”. Ansøgningen skal sendes senest den 12. september 2022.

Hvis der er spørgsmål til forsøget, kan Jordan Feekings fra DTU Aqua kontaktes på mobilnummer 2489 5821.

Såfremt Fiskeristyrelsen modtager flere ansøgninger, som opfylder kravene for deltagelse, end der er pladser, vil der blive lavet en tilfældig lodtrækning blandt ansøgerne.

Bilag 1: Forsøgsprotokol

Bilag 2: Ansøgningsskemaet: OBS! Udfyld, kun bilag 4.1 som er tro og love-erklæringen

Læs mere om

Kameraovervågning

Fiskeri

Se flere artikler

Fiskeri

27 okt 2026
Danske fiskere: Balanceret aftale om fiskekvoter i Østersøen 2027

Fiskeri

27 okt 2026
Husk at ansøge om adgang til fiskeri i britisk zone

Fiskeri

23 okt 2026
Makrelboom i Gilleleje: Jeg har aldrig oplevet så mange

Fiskeri

19 okt 2026
Hanstholm svømmer i kuller: Landingerne er næsten tredoblet

Fiskeri

16 okt 2026
Gode fangster og højere priser giver optimisme i Gilleleje

Fiskeri

13 okt 2026
Nye fisk kommer til Danmark, mens torsken presses nordpå

Fiskeri

09 okt 2026
Ministeriet sender ophugningsordning i høring

Fiskeri

09 okt 2026
Danske fiskere: Der er plads til kvote på torsk
Se flere artikler

fiskeritidende TV

30 okt 2026
Flemming takker af hos Hanstholm Fiskeauktion efter 40 år

Efter otte år som auktionsmester og i alt fire årtier hos Hanstholm Fiskeauktion har Flemming Døjholt haft sin sidste arbejdsdag. Nu ser han frem...

fiskeritidende TV

30 okt 2026
Flemming takker af hos Hanstholm Fiskeauktion efter 40 år

Efter otte år som auktionsmester og i alt fire årtier hos Hanstholm Fiskeauktion har Flemming...

Fiskerisektoren

29 okt 2026
Hvem skal være Årets Fisker 2026?

Fiskeri

29 okt 2026
Husk! Ansøg om fornyelse af tilladelser til at veje og pakke fangst ombord

Fiskerisektoren

28 okt 2026
Højeste oliepris i fire år

Havmiljø

27 okt 2026
10 millioner kroner på vej til nye fjordprojekter

Fiskeri Tidende
Nordensvej 3, Taulov
7000 Fredericia

Ansv. redaktør: Uffe Tang
Udgiver: Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt 

Nyheder
Fiskeri
Debat
Fiskerisektoren
Verden
fiskeritidende TV
E-avis
Kontakt redaktionen
Bliv abonnent
Bliv annoncør
Nyhedsbrev
Nyheder
Fiskeri
Debat
Fiskerisektoren
Verden
fiskeritidende TV
Øvrige links
E-avis
Kontakt redaktionen
Bliv abonnent
Bliv annoncør
Nyhedsbrev
Privatlivspolitik

Privatlivspolitik

© Fiskeri Tidende 2026 - All rights reserved

  • Nyheder
    • Fiskeri
    • Debat
    • Fiskerisektoren
    • Verden
    • fiskeritidende TV
  • Kontakt redaktionen
  • Bliv annoncør
  • Bliv abonnent
  • Nyhedsbrev