Nye fisk kommer til Danmark, mens torsken presses nordpå

I takt med klimaforandringerne stiger havtemperaturen omkring Danmark også. Det betyder, at nye arter kommer til, mens andre søger mod koldere farvande

Når vandet bliver varmere, er det med til at presse fisk som torsken mod koldere vand, mens der samtidig kommer nye fisk til, som trives i varmere vand. Foto: Fiskeri Tidende

Sardiner, ansjoser og fjæsinger ses allerede oftere i havet omkring Danmark. Nu er også arter som guldmulte og guldbrasen på vej frem.

Det skyldes klimaforandringerne, som er med til at gøre havet varmere, og det mærkes også i de danske farvande.

Det fortæller Henrik Karl til Folkebladet Lemvig. I 20 år har han stået i spidsen for Statens Naturhistoriske Museums projekt Fiskeatlas, der kortlægger fiskearterne i Danmark og deres udbredelse.

– Det, der overrasker mig mest, er, hvor hurtigt ændringerne foregår. Nu har vi lavet Fiskeatlas i 20 år, og på den tid er der sket rigtig meget, siger han til mediet.

Læs også:

Men det varmere hav tiltrækker ikke kun nye arter. Det får også nogle af de kendte fisk til at søge mod koldere farvande.

Det gælder eksempelvis torsken, som ikke tåler stigende temperaturer. Der ses allerede tegn på, at torskebestanden i Nordsøen rykker længere nordpå.

Henrik Karl sætter dog ikke tal på, hvor stor en del af torskens tilbagegang der skyldes det varmere vand.

– Men jeg ser ikke nogen lys fremtid for torsken. Og det er sørgeligt, for den var tidligere vores vigtigste rovfisk i økosystemet, siger han til Folkebladet Lemvig.

Læs også:

Nye fisk kommer til Danmark, mens torsken presses nordpå

I takt med klimaforandringerne stiger havtemperaturen omkring Danmark også. Det betyder, at nye arter kommer til, mens andre søger mod koldere farvande

Nye fisk kommer til Danmark, mens torsken presses nordpå

I takt med klimaforandringerne stiger havtemperaturen omkring Danmark også. Det betyder, at nye arter kommer...