Kjeldsen skal ikke i Højesteret

Anklagemyndigheden vurderer, at der ikke er grundlag for, at sagen om kvotekoncentration kan komme i Højesteret

Henning Kjeldsen. Foto: Arkiv

Anklagemyndigheden opgiver at anke frifindelsen af en række fiskere og deres advokat og revisor til Højesteret.

Det skriver erhvervsmediet Finans.

For at sagen kan blive taget op i Højesteret kræver det tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Denne tilladelse har anklagemyndigheden opgivet at søge om, hvilket nu betyder, at sagen mod fiskerne, heriblandt Henning Kjeldsen, endegyldigt er ovre.

I november blev fiskerne frifundet ved en ankesag i Landsretten. Dette skete efter de i første omgang var blevet fundet skyldige i byretten for kvotesnyd. Byretten idømte Henning Kjeldsen en bøde på 54 millioner kroner og et konfiskationskrav på 162,5 millioner kroner, men efter afgørelsen i Landsretten slap han og de andre for bøde og konfiskation.

Og nu er der altså sat et endegyldigt punktum i sagen. 

Mads Emil fører sin families fiskebutik videre

22-årige Mads Emil Møller Hansen droppede ud af handelsskolen, fordi det var for kedeligt. Nu er han nyuddannet fiskehandler og sprængfyldt med idéer, der...

Mads Emil fører sin families fiskebutik videre

22-årige Mads Emil Møller Hansen droppede ud af handelsskolen, fordi det var for kedeligt. Nu...