Brisling-sæsonen går officielt i gang i dag og varer frem til 30. juni 2023 – og nu er kvoten også på plads.
Der er netop udsendt en ændring til kvoteforordningen, som bl.a. fastsætter kvoten for brisling i Nordsøen og brisling i Skagerrak og Kattegat, som er omfattet af FKA og IOK-ordningerne. Derudover er der en justering af kvoten for dybvandsrejer i Skagerrak og Kattegat.
Kvoten på brisling i Skagerrak og Kattegat lyder på 7828,1 tons. Kvoten i Nordsøen er 44.100,3 tons.
For dybvandsrejer i Skagerrak og Kattegat er kvoten 488,1 tons.
Fiskeristyrelsen fordeler mængderne i uge 27. Dvs. at ejere af fartøjer med kvoteandele på brisling eller dybvandsrejer vil få besked her. Dog kan de allerede nu begynde fiskeriet.