V efterlyser brændstof-hjælp hos ministeren – men han har ferie

Vil ministeren hjælpe fiskeriet eller ej, spørger Venstres fiskeriordfører

Brændstofpriserne rammer fiskeriet hårdt.

Det har fiskerne længe påpeget, og de bliver bakket op af en række organisationer og politikere.

Bl.a. fiskeriordfører Torsten Schack (V), som har spurgt fiskeriminister Rasmus Prehn (S), om der skal ske en omprioritering af midlerne i det europæiske program for hav, fiskeri og akvakultur, for at hjælpe fiskeriet gennem brændstofkrisen.

Men det spørgsmål får lov til at blæse lidt i vinden. På grund af sommerferie, er det ikke muligt at besvære spørgsmålet før august, lyder det fra ministeriet.

– Det er helt til grin, at vi ikke kan få et svar på, om ministeren vil hjælpe fiskeriet eller ej, fordi ministeren og hans embedsmænd skal på sommerferie, lyder det fra Torsten Schack:

– Lige nu tvinger brændstofpriserne fiskerne til at blive i havn. Det er alvorligt, og det er under lavmålet, at fiskerne må vente på, at ministeren og embedsmændene kommer hjem fra sommerferie. Det her er et politisk spørgsmål – vil ministeren hjælpe fiskeriet eller ej? Jeg kan faktisk ikke se, han behøver sine embedsmænd for at besvare det spørgsmål lige nu. Jeg er ikke færdig med at forfølge den her sag.

Vattenfall afviser beskyldninger: Vi har tilgodeset fiskernes interesser

Vattenfall afviser nu på det kraftigste, at selskabet skulle have forbigået regler om kompensation til fiskere i forbindelse med opsætning af havvindmøller

Vattenfall afviser beskyldninger: Vi har tilgodeset fiskernes interesser

Vattenfall afviser nu på det kraftigste, at selskabet skulle have forbigået regler om kompensation til...