Fase 2 af kameraprojekt i Kattegat går nu i gang

Vilkår og betingelser for kameraprojektet er nu på plads, og Fiskerstyrelsen er derfor klar til næste skridt

Fiskeriminister Rasmus Prehn og Danmarks Fiskeriforening PO indgik i sidste uge en aftale om betingelserne for kameraprojektet i Kattegat.

Fiskeristyrelsen er derfor nu klar til at begynde udrulningen af projektets fase 2. Fase 2 vil omfatte alle trawlfartøjer, som har haft 20 havdage eller flere i Kattegat, oplyser de på deres hjemmeside. 

Det betyder, at projektet skal udvides med ca. 75 fartøjer i tillæg til de 12 fartøjer, som allerede har installeret kameraudstyr.

Installation af kameraudstyr på 75 fartøjer er en stor opgave. Udrulningen kommer derfor til at foregå i 4 runder.

Fiskeristyrelsen har nu udsendt breve ud til de første fartøjer, som skal have kameraudstyr ombord. Resten vil følge senere på året.

Hver runde omfatter en række trin, herunder fartøjsbesøg, hvor Fiskeristyrelsen i fællesskab med fartøjsejer og installatøren gennemgår, hvor det elektroniske monitoreringssystem skal placeres for bedst muligt at kunne filme relevante områder på fartøjet og samtidig være til så lidt gene som muligt under sejlads og arbejdsgange ombord.

Makrelaftale: Færøerne får øget adgang til britisk og norsk farvand

Den nye aftale indebærer en reduktion af den færøske andel fra 12,6 procent til 12,0 procent af den maksimalt tilladte fangst

Makrelaftale: Færøerne får øget adgang til britisk og norsk farvand

Den nye aftale indebærer en reduktion af den færøske andel fra 12,6 procent til 12,0...