DFPO presser på for EU-hjælp til danske fiskere

Danmarks Fiskeriforening deltog mandag i et møde med EU’s fiskeri-kommissær om de tårnhøje priser på brændstof.

De største af de europæiske fiskeriorganisationer var mandag indbudt til møde med EU’s fiskeri-kommissær Virginijus Sinkevičius om de problemer, der er opstået for fiskerierhvervet i kølvandet på Ruslands angreb på Ukraine.

– Vi havde et godt og konstruktivt møde med kommissæren, og meldingen fra fiskeriorganisationerne var klar og samstemmig: Udviklingen i brændstofpriserne presser fiskeriet helt kolossalt. Derfor er man også nødt til at se på mulighederne for at hjælpe erhvervet, siger Kenn Skau Fischer, der deltog i mødet på vegne af Danmarks Fiskeriforening.

– Kommissæren lyttede, men lovede ikke noget på mødet. Han gjorde det klart, at der ikke er mulighed for at give en direkte støtte til køb af brændstof. Derfor er Kommissionen ved at undersøge andre muligheder for at hjælpe, siger han.

Kenn Skau Fischer glæder sig over, at kommissæren tog initiativ til mødet.

– Det ser jeg som en håndsrækning og som en erkendelse af, at vi står i en meget alvorlig situation. Prisen på brændstof er mere end fordoblet, og det gør, at en meget stor del af fiskeflåden i Europa ikke tjener penge, som det er lige nu, siger han.

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget store mængder stenbidere

Bundgarnsfiskere har genudsat tonsvis af stenbidere

Selv om de har begrænset deres fiskeri markant, har bundgarnsfiskere på Djursland måttet genudsætte meget...