DTU Aqua søger et fiskefartøj, som vil deltage i TRUST-projektets tobismærkningstogt i op til 12 dage, før eller under tobissæsonen i forvaltningsområde 1r, 2r og 3r. Det skriver Fiskeristyrelsen på sin hjemmeside.
Togtperioden vil forsøges gennemført så tidligt på tobissæsonen som muligt og gerne allerede fra uge 12.
Projektet gennemføres af DTU Aqua, som ved udførelse af forsøget ønsker at opnå fysiske beviser for tobisens migrationer indenfor og mellem forvaltningsområder. Ved dette mærkningstogt fokuseres der på migration på tværs og mellem forvaltningsområder.
Mærkningen vil blive gennemført i marts-maj 2022 med mål om at mærke 10.000 tobis på et antal banker (ca. 10-20) med høje fangster fordelt på forskellige forvaltningsområder (1r, 2r og 3r) og EEZ (EU og UK).
Der er forudsætninger til fartøjer, som ønsker at komme i betragtning til at deltage i forsøget.
Forudsætningerne og projektet kan du læse mere om her, hvor du også kan ansøge om deltagelse
Ansøgningsfrist til og med 15. marts 2022.