Kjeldsens forsvarer: – Det er en sejr for retssikkerheden

Henning Kjeldsens forsvarer er ganske tilfreds med resultatet af ankesagen om kvotefusk

I Byretten blev Henning Kjeldsen fundet skyldig i kvotefusk og dømt til at betale mere end 200 millioner kroner i konfiskation og bøde. Dommeren idømte storfiskeren et konfiskationskrav på 162,5 millioner kroner samt en bøde på 54 millioner kroner.

I Landsretten i Viborg blev Henning Kjeldsen, og de øvrige ti andre tiltalte, mandag så frifundet i alle anklager ved ankesagen.

– Det er en vigtig markering og en sejr for retssikkerheden, siger Olaf Koktvedgaard, som har repræsenteret de tiltalte fiskere i sagen, herunder Henning Kjeldsen, til TV Midtvest.

Landsretten mente ikke, at der var hjemmel i lovgivningen til at idømme straffe Henning Kjeldsen og de andre dømte de store bøder, de havde fået dommen afsagt i byretten. Dette betød i sidste ende, at de ti nu er frifundet på alle punkter.

– De har lavet en meget grundig vurdering af, om der i de hele taget var grundlag for at rejse sagen, og det var de uenige i. Det er et helt grundlæggende retssikkerhedsprincip, der er håndhævet fra landsrettens side, siger Olaf Koktvedgaard til TV Midtvest.

Det er nu op til anklagemyndigheden at beslutte, om de vil anke sagen til Højesteret. Dette har de 14 dage til at beslutte.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...